Trefoldighed

For at kunne forstå den grundlæggende tredeling i både makrokosmos og mikrokosmos, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan åndens og stoffets grundlæggende polariteter dannes. Enhver manifestation resulterer i en polaritet eller dualitet. Uden denne polaritet, er der ingen manifestation. Det tredje aspekt opstår som forholdet mellem de to poler, og dermed er treenigheden skabt.

Dette forhold gælder ikke alene manifestationer, men enhver handling uden undtagelse. Denne påstand kan bevises. Hvis man eksempelvis vil lukke en dør, må man manifestere en handling. Og derved opstår der en polaritet mellem subjekt og objekt.

Subjektet er ”dig”,

objektet er ”døren”,

og relationen mellem dig og døren

er ”handlingen”.

Det er ikke en leg med ord. En hvilken som helst handling falder ind under denne tredeling. Enhver aktivitet vil uundgåeligt bestå af denne tredeling. Intet i verden kan i virkeligheden ske uden denne trefoldige struktur.

Treenigheden har udgangspunkt i polariteten eller dualiteten, og den har utallige betegnelser. I åndsvidenskaben tales der om ”liv og form”, ”ånd og stof”, ”Selv og Ikke-selv, ”den transcendente Gud og den immanente Gud”, ”enhed og mangfoldighed” … etc.

Subjektet er én,

mens den objektive side af livet

altid er mangfoldig.

Det tredje aspekt opstår

som forholdet mellem de to poler,

og treenigheden opstår.

Denne treenighed er af så fundamental betydning, at den indgår i verdens store religioner, i metafysiske systemer og filosofiske retninger.

Forholdet kan illustreres med et hjul. Livet eller Gud er hjulets midtpunkt. I manifestationen bevæger livet sig ud fra midtpunktet og ind i sin objektive form, og derfor må mangfoldighed uundgåeligt blive resultatet.

Ved hjulkransen må egerne være adskilte, men i midten må de være ét. Derfor vil livet i sin objektive form indebære forbindelse og adskillelse. Og derved opstår: Selv og ikke-selv. Årsag og virkning. Liv og død. Virkeligt og uvirkeligt. Yin og yang. Lys og mørke. Godt og ondt. Gud og Satan … etc.

Enhver oplevelse må have to poler eller muligheder. Det kan illustreres med et eksempel fra sportens verden. Hvis det ene af to hold altid vandt mens det andet altid tabte, ville ingen af holdene tilkæmpe sig erfaring af betydning. Erfaringen ligger i den åbne mulighed for enten at vinde eller at tabe. Det samme gælder i livet, hvor man vokser og udvikler sig gennem alle de erfaringer, der stammer fra placeringen imellem denne polaritet af ånd og stof, Selv og ikke-selv. Denne dualitet – de subjektive og de objektive sider af menneskets væsen og deres kombinationer og mellemstadier – udgør den totale oplevelse og erfaringsmængde.

Livet er både en opadrettet og en nedadrettet proces. Livet strømmer ud fra sit ophav mod manifestation for at vende tilbage til sit ophav beriget med den erfaring, der er vundet ved nedstigningen. Livet veksler mellem manifestationsperioder og hvileperioder.