Det fysiske legeme er ikke

et udviklingsprincip

Sammenfattende kan det siges: Det fysiske legeme er ikke et udviklingsprincip. Det fysiske legeme skal ikke være den vigtigste genstand for aspirantens opmærksomhed. Det reagerer automatisk på den bevidsthed, der er under udvikling i alle naturriger. Det fortsætter med at være det redskab, der bliver påvirket, og ikke det, der har en egen iboende evne til at påvirke. Legemet har ingen betydning i den skabende proces, da det er en modtager, og derfor ingen igangsætter af skabende aktivitet. Det, der har betydning, er bevidstheden, som er under udvikling − det vil sige det iboende åndelige menneskes respons på livet, omstændigheder, begivenheder og omgivelser. Det fysiske legeme reagerer blot automatisk.

Når det fysiske legeme fejlagtigt bliver genstand for opmærksomhed, er det tegn på tilbagegang, og det er grunden til, at det er uønsket og desuden ikke på linje med den guddommelige hensigt at rette opmærksomheden for koncentreret på fysiske discipliner, vegetarisme, diæt, faste og på de nuværende metoder til (såkaldt) mental og guddommelig healing.

Derfor er en for overdreven hensyntagen til og en overdreven betoning af det fysiske legeme et tilbageskridt, der minder om Israels børn, som dansede omkring guldkalven. Det er en tilbagevenden til noget, der engang var betydningsfuldt, men som i dag bør indtage en mindre betydningsfuld rolle og placeres under bevidsthedens tærskel.