Henry Ford, Richard Wagner,

Gustav Mahler og Jean Sibelius

Henry Ford

I et interview, som Henry Ford gav den 27. april 1938, udtalte han

"Da jeg var ung, var jeg ligesom mange andre forvirret. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: ’Hvorfor er vi her?’ Jeg fik ikke noget svar. En dag fik jeg en lille bog fra en ven. Denne bog gav mig svarene på det, jeg søgte. Det forandrede hele mit liv. Da jeg opdagede at loven om reinkarnation eksisterede, var det som om, jeg havde fundet den universelle plan. Nogen tror, at genialitet er en gave eller talent, men det er frugten af erfaringer fra mange liv. Nogle mennesker er ældre sjæle end andre, og derfor ved de mere. Tanken om reinkarnation gav mig fred i sindet".

Richard Wagner

Richard Wagners interesse for reinkarnation begyndte, da han var en ung mand i tyverne. Han skrev i et brev til sin veninde Mathilde Wesendonck, at han var en "ubevidst buddhist". Hans kærlighed til buddhismen begyndte med studiet af Schopenhauer, og han blev inspireret til at komponere en reinkarnationsopera − Der Sieger − baseret på en legende om Buddha.

Hans brændende tro på reinkarnation går som en rød tråd gennem mange af hans breve til vennerne, og denne overbevisning inspirerede ham også til at skrive operaerne, Tristan og Isolde og Parcifal. 

I en biografi om den store komponist Gustav Mahler (billedet th.) − skrevet af hans nære ven Richard Specht − har han med overbevisning sagt:

"Alle vender tilbage − det er denne vished, der giver mening i livet, og det betyder intet, hvis man ikke kan huske sine tidligere liv. Hvad der tæller, er bestræbelsen efter at nå fuldkommenheden, som alle vil opnå gennem de mange inkarnationer."

Jean Sibelius identificerede sig med markerne, skovene, søerne og himlen. Til sin svigersøn sagde han:

"For millioner af år siden − i en af mine tidligere inkarnationer − må jeg have haft relationer til svaner og vilde gæs, for jeg kan stadig føle dette tilhørsforhold".