Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (9 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (9 af 18)

V

SWAMI VIVEKANANDA

 

 

Raja-Yoga-10-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

Swami Vivekananda

 

I det 20’ende århundrede levede en jivamukti (frigjort menneske) ved navn Sri Ramakrishna. Mange, som havde forbindelse med ham, mente endda, at han varen avatar, en, der er født ind i denne verden fri af de fem hindringer (klesha) og karma.

Sri Ramakrishna havde mange tilhængere og en lille skare af nære disciple − Den, der stod ham nærmest, var en ung mand, Narendra, som af Sri Ramakrishna fik navnet Swami Vivekananda. Han kom til at betyde meget for yogaens udbredelse i Vesten.

Narendra blev født i Calcutta den 12. januar 1863, han var af aristokratisk familie tilhørende krigerkasten. Hans store interesse som ganske ung var studiet af vestens filosofi på universitetet. Han knyttede sig til en bevægelse ved navn brahmo samaj, der beskæftigede sig med kristendommen og islam.

Da Narendra var atten år, tog brahmo samajs religiøse leder ham med til en lille by uden for Calcutta, for at han kunne Øde den meget omtalte hellige mand, Sri Ramakrishna. Dette møde vendte op og ned på Narendras liv, for da han stillede det samme spørgsmål til Ramakrishna, som han havde spurgt flere lærde og hellige mænd om, uden at få et tilfredsstillende svar: ”Har du set Gud?”

Svarede Sri Ramakrishna: ”Ja, jeg har set Gud, jeg har set Ham mere tydeligt, end jeg ser dig − jeg har talt mere intimt med Ham, end jeg taler med dig nu.”

Dette svar vakte Narendras interesse, og inden længe opholdt han sig, så meget det var muligt, sammen med Sri Ramakrishna.

I de næste fem år, til Sri Ramakrishnas død, blev spiren lagt til, at Swami Vivekananda (Narendra) skulle bringe hans budskab ud over det meste af verden. Vivekananda gennemlevede en intens periode, som kulminerede i hans evne til at beherske de forskellige samadhi-tilstande, bistået af sin lærer, Sri Ramakrishna.

Og efter Sri Ramakrishnas død var det med Swami Vivekananda der stiftede The Ramakrishna Mission, der i dag er kendt over hele verden som en hjælpeorganisation.

I 1893 blev der i Amerika afholdt The Parlament of Religion. Aldrig før havde der deltaget en hindu. Men fra det øjeblik Swami Vivekananda stod på talerstolen og med al sin spirituelle styrke sagde: ”Hvis én religion er sand, så må alle de andre også være det, således er hinduernes tro jeres, så vel som den er min,” blev alles øjne rettet mod ham. Han var på forsiden af de store dagblade den næste dag. Amerika havde tabt sit hjerte til denne fremmedartede mand.

Ved den kongres blev Swami Vivekananda den, der dannede en spirituel bro mellem Øst og Vest, og de sidste ni år af sit liv (han døde 39 år gammel af sukkersyge) rejste han utrætteligt rundt i Amerika, i England, i Tyskland og i sit fædreland Indien og holdt foredrag om indisk filosofi, psykologi og yoga.

Skønt hårdt ramt af sin sygdom skånede han ikke sig selv, hvilket fremgår af hans foredrag og breve, der er blevet bevaret og udgivet i otte store bind under titlen: The Complete Works of Swami Vivekananda.

Alle, der mødte ham, blev berørt af ham, og i flere lande i Vesten blev der anlagt ”Ramakrishna Vedanta Centre”, der stadig er mødested for spirituelt søgende mennesker fra hele verdenen.

Det efterfølgende er uddrag af nogle foredrag, som Swami Vivekananda holdt på en rundrejse i Amerika.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI