Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (14 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (14 af 18)

V

Den psykiske prana

 

Ifølge yoga ligger der to nervestrømme langs rygsøjlen, de kaldes pingala og ida, og en hul kanal kaldet sushumna løber inden i rygmarven. I den nederste del af denne hule kanal findes, hvad der kaldes ”kundalinis lotus”. Den har form som en trekant, i hvilken der, i det symbolske sprog, ligger en sammenrullet kraft, kaldet kundalini. Når denne kundalini vækkes, prøver den at bane sig vej op gennem den hule kanal, og efterhånden som den rejser sig trin for trin, afdækkes lag for lag af Sindet, og en yogi oplever forskellige visioner og opnår vidunderlige evner. Når kundalini når hjernen, har han fuldstændig frigjort sig fra bevidstheden om krop og Sind − og Ånden erkender, at den er fri.

Vi ved, at rygsøjlen er sammensat på mærkelig måde. Hvis vi tager tallet otte horisontalt (∞) er der to dele, der er forbundet i midten. Hvis du lægger flere sådanne ottetaller oven på hinanden, kan de repræsentere rygsøjlen. Den venstre side er ida og den højre pingala. Den hule kanal, som løber i midten af rygmarven, er sushumna. Hvor rygmarven slutter i den anden lændehvirvel, fortsætter fine fibre nedad, og kanalen fortsætter igennem disse til et område, der i den moderne videnskab kaldes sacral plexus, som er trekantet i sin form. De forskellige plexi, som har deres centre ved rygmarven, kan meget vel stå for det, der i yoga kaldes de forskellige ”lotus”.

Inden for yoga-videnskaben siges det, at kroppen består af forskellige centre, rodcentret nederst er muladhara, og det højeste er sahasrara, den tusindbladede lotus i hjernen. Hvis vi nu lader disse lotus repræsentere det, vi kender som plexi, er det nemt at forstå yoga-filosofiens idé i de moderne fysiologers sprog.

Vi ved, at der er to slags bevægelser i disse nervestrømme, den ene leder til hjernen, den anden leder fra den. Den ene er sensorisk, den anden motorisk − den ene centripetal, den anden centrifugal. Den ene bringer opfattelserne til hjernen, den anden bringer dem fra hjernen til kroppens yderste dele. Alle disse vibrationer er i deres forløb forbundet med hjernen − men vi må også huske på andre vigtige kendsgerninger for at forstå det følgende. Rygmarven ender ved hjernen i en slags kugle (bulb) i den forlængede rygmarv − den er ikke forbundet med hjernen, men flyder i en væske. Hvis hovedet udsættes for et slag, vil kraften fra slaget blive fordelt i denne væske og dermed ikke skade bulben.

Der er tre centre, vi særlig skal være opmærksomme på. Muladhara (rod-lotusen), sahasrara (den tusindbladede lotus i hjernen) og manipura (lotuscentret bag navlen).

Lad os dernæst tage en kendsgerning fra fysikken. Vi hører alle om elektricitet og mange andre kræfter forbundet med den. Ingen er rigtig klar over, hvad elektricitet er, men det vides, at det er en slags bevægelse, som forskellige andre bevægelser i universet. Hvilken forskel er derpå dem og elektriciteten?

Forestil dig, at et bord bevæger sig, at de molekyler, som tilsammen udgør bordet, bevæger sig i forskellige retninger. Hvis de alle sammen bliver sat til at bevæge sig i samme retning, vil det ske ved elektricitet. Elektrisk bevægelse får molekylerne i kroppen til at bevæge sig i samme retning. Hvis alle luftmolekyler i et værelse bevægede sig i samme retning, ville det give et gigantisk batteri af elektricitet i værelset.

Desuden må vi huske, at centret, som regulerer åndedrætssystemet, har en slags kontrollerende virkning på nervecirkulationssystemet. Med det som baggrund kan vi se på, hvilken betydning åndedrætsopmærksomhed har.

Ved rytmisk vejrtrækning vil der først opstå en tendens til, at alle molekylerne i kroppen bevæger sig i samme retning. Når Sindet forandres til en viljens kraft, forandres nervestrømmene til en kraftig lighed med elektricitet. Det er bevisligt, at nerverne viser polaritet under påvirkning af elektriske strømninger. Når viljens kraft kan overføres gennem nervestrømmene, forandres den til en slags elektricitet. Når alle kroppens bevægelser, indre og ydre, er fuldstændig rytmiske, er kroppen blevet et gigantisk batteri for viljen. Og det er netop denne fantastiske vilje, en yogi ønsker.

Dette er den fysiologiske forklaring på åndedrætstræning. Der sigtes efter at frembringe en rytmisk bevægelse i kroppen og ved hjælp af åndedrætscentret at kontrollere de andre centre. I denne sammenhæng er formålet med pranayama at rejse den latente sammenrullede kraft, som ligger i muladhara, kaldet kundalini.

Alt, hvad vi ser, forestiller os, eller drømmer, må vi opfatte gennem rummet, som kaldes mahakasha eller det elementære rum (æteren). Når en yogi læser andre menneskers tanker eller opfatter oversanselige objekter, ser han dem i chittakasha, det mentale rum. Når opfattelsen er blevet objektløs, og Ånden stråler i sin egen natur, kaldes det chidakasha eller visdommens rum.

Når kundalini er vækket og kommet ind i sushumna-kanalen, sker al opfattelse i det mentale rum. Når den har nået enden af kanalen, som fører ind i hjernen, er den objektløse opfattelse i visdommens rum.

Alle kroppens sansninger og bevægelser bringes til hjernen og sendes tilbage gennem ledninger af nervefibre. De sensoriske og motoriske søjler af nervefibre i rygmarven betegnes som ida og pingala. De er hovedkanalerne, gennem hvilke de ind- og udadgående strømme bevæger sig. Men Sindet kan modtage og sende uden ledninger, og når du er i stand til at gøre det, er du fri af materiens trældom. Men hvordan gøres det?

Hvis du kan få strømmen til at passere gennem midten af rygmarven, har du løst problemet.

Sindet har lavet dette netværk af nervesystem og må selv bryde det − når det sker, er der ikke mere brug for ledninger til at arbejde igennem. Først da vil vi opnå viden om alt − og vores trældom er slut.

Hos almindelige mennesker er sushumna lukket i den nederste ende. Der foregår intet i sushumna-kanalen. Men i yoga foreslås en teknik, gennem hvilken den kan åbnes, og hvorved energi kan bringes til at passere igennem den. Når en sansning bringes til et center, reagerer centret. Hvis det er automatiske centre, vil reaktionen der følger, være bevægelse. Hvis det er bevidsthedscentre, efterfølges sansningen først af opfattelse og dernæst af bevægelse. Enhver opfattelse er en reaktion på påvirkninger udefra. Hvordan opstår da opfattelse i drømme − der sker jo ingen påvirkning udefra?

Det skyldes, at de sensoriske bevægelser ligger oprullet et sted. Jeg ser f.eks. en by − opfattelsen af denne by skyldes min reaktion på en sansning, der kommer fra de ydre objekter, som byen består af. Det vil sige, en vis bevægelse i hjernens molekyler er sat i gang ved bevægelse i de indadgående nerver, som igen er sat i bevægelse af de ydre objekter i byen. Nu kan jeg, selv efter lang tid, huske byen, og den erindring er nøjagtig det samme fænomen blot i en svagere form.

Men hvor er den handling, som fremkalder selv de svagere former af lignende vibrationer i hjernen? De kan bestemt ikke komme fra den oprindelige sansning. Derfor må det være sådan, at sansningerne må ligge oprullet et eller andet sted, og at de gennem deres bevægelse bringer den milde reaktion frem, som vi kalder drømmeoplevelser.

Det center, hvor alle disse tilbageblivende sansninger er opbevaret, kaldes muladhara (rodcentret), og den opbevarede handlingsenergi er kundalini, ”den sammenrullede”.

Det er desuden meget sandsynligt, at den tilbageblivende motoriske energi også er opbevaret i det samme center, for muladhara og sacral plexus området bliver, efter dyb opmærksomhed eller meditation på ydre objekter, ophedet.

Hvis den sammenrullede energi vækkes og gøres aktiv og derefter bevidst føres op igennem sushumna-kanalen, vil en kolossal reaktion sætte ind, efterhånden som den indvirker på center efter center. Når et minimum af energi bevæger sig langs med en nervefiber, og de forskellige centre reagerer, er opfattelsen enten drøm eller en forestilling. Men når hele denne mængde af opbevaret energi, ved hjælp af kraften, som er opnået efter lang, dyb meditation, strømmer op langs sushumna og støder til centrene, er reaktionen kolossal, helt anderledes intens end reaktionen ved drøm eller forestilling, langt mere intens end reaktionen ved en sanseopfattelse. Mennesket vil da opleve en overbevidsthedstilstand, og når energien kontakter hovedsædet for alle sansninger, selve hjernen, vil hele hjernen reagere, og resultatet er fuldstændig illumination, erkendelse af Selvet.

Når kundalini-energien strømmer fra center til center, vil lag for lag af Sindet åbnes, og dette univers vil blive opfattet i dets subtile eller årsagsmæssige form. Først da kendes sandheden, årsagerne til dette univers, som det virkelig er, både som opfattelse og reaktion, og derigennem opnås al visdom.

Når årsagerne kendes, vil viden om virkningerne med sikkerhed følge. Derfor er rejsning af kundalini vejen til at opnå guddommelig visdom, overbevidsthed og erkendelse af Ånden. Rejsningen kan ske på mange måder − gennem kærlighed til Gud, gennem nåde fra en fuldkommen hellig, eller ved kraften fra en filosofs analytiske vilje.

Hvor som helst der er en udfoldelse af det, som almindeligvis kaldes overnaturlige evner eller visdom, har en lille strøm af kundalini banet sig vej ind i sushumna. Blot er man ide fleste sådanne tilfælde ubevidst snublet over en udøvelse, som sætter en del af den dvælende sammenrullede kundalini fri.

Al tilbedelse, bevidst eller ubevidst, fører til delte mål. Det menneske, som tror, at det modtager svar på sine bønner, ved ikke, at når noget går i opfyldelse, skyldes det menneskets egen natur. På grund af den mentale indstilling under bøn er lidt af den uendelige kraft vækket, som ligger i ethvert menneske.

Det, som mennesket uvidende tilbeder under forskellige navne, både ved frygt og ved hyldest, er i virkeligheden den sammenrullede kraft i ethvert væsen, moderen til evig lykke. Vi skal blot vide, hvordan vi skal nærme os hende.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI