Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (13 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (13 af 18)

IV

Prana

 

Pranayama er ikke, som mange tror, noget om åndedrættet. Åndedrættet har meget lidt at gøre med pranayama, hvis overhovedet noget. Åndedrætstræning er blot én af de mange udøvelser, gennem hvilke vi når til det virkelige pranayama, som betyder prana-kontrol.

Ifølge Indiens filosoffer er hele universet sammensat af to slags substanser, hvoraf den ene kaldes akasha, som er den allestedsnærværende, altgennemtrængende eksistens. Alt der har form, alt som er resultatet af en kombination, er udviklet af akasha. Det er akasha, der bliver til luften, til det flydende og til det faste. Det er akasha, som bliver til solen, jorden, månen, stjernerne og kometerne. Det er akasha, der bliver til det menneskelige legeme, til dyrelegemet, til planten, til enhver form vi ser, alt som kan sanses, ja alt som eksisterer, er akasha. Det er så subtilt, at det er hinsides almindelig opfattelse. Derfor kan det først ses, når det er blevet groft, har taget form.

Ved skabelsens begyndelse er der kun akasha. Mod slutningen af en cyklus smelter det faste, det flydende og gasarterne sammen og indgår igen i akasha, og den næste skabelse udgår igen fra akasha. Men ved hvilken kraft er dette akasha forarbejdet til at blive universet? Ved pranas kraft. Ligesom akasha er det uendelige, allestedsnærværende, tilgrundliggende stof til dette univers, således er prana dette univers’ uendelige, allestedsnærværende energi.

Ved begyndelsen og slutningen af en cyklus er alting akasha, og alle de kræfter, der er i universet, opgår i prana. Ved den næste cyklus udvikles igen alt det, som vi kalder energi, kraft. Prana der udfolder sig som tyngdekraft, bevægelse, magnetisme, kroppens liv, nervestrømmene og tankeenergi. Alting, lige fra tanker ned til den laveste kraft, er pranas udfoldelse. Når den totale sum af alle disse energier i universet, hvad enten de er mentale eller fysiske, vender tilbage til deres oprindelige tilstand, kaldes den prana.

Da der hverken var det ene eller det andet, da mørke dækkede mørke, hvad eksisterede da? Det ubevægelige akasha.

Pranas fysiske bevægelse var stoppet. De energier, der ellers udfolder sig, stilnes ned ved slutningen af en cyklus og bliver potentielle. Ved den næste cyklus begyndelse rejser de sig igen, bearbejder akasha, og ud fra akasha udvikles universets forskellige former. Og ligesom akasha forandres, sker der også en forandring i pranas energiudfoldelse. Viden om og kontrol over prana er, hvad der i virkeligheden menes med pranayama.

Dette åbner døren til næsten ubegrænsede evner. Hvis et menneske forstod prana fuldstændigt og kunne kontrollere det, hvilke evner på jorden ville han da ikke besidde? Han ville være i stand til at flytte solen og stjernerne ud af deres stillinger, kontrollere alt i universet fra atomer til de største sole.

Målet og hensigten med pranayama er at opnå kontrol over naturen. Når en yogi er fuldkommen, er der intet i naturen, som ikke er under hans kontrol. Hvis han beordrer himmelske væsner og afdøde sjæle til at komme, vil de komme på hans befaling. Alle naturens kræfter vil adlyde ham som slaver. Mennesker, der intet ved om disse ting, kalder det, de ser hos en yogi, mirakler.

Alle bøger og filosofier, som er skrevet, er udelukkende blevet til for at fremføre et bevis for det, ved hvilket alt bliver kendt. Hvis mennesket ønsker at kende dette univers, stykke for stykke, må han kende hvert sandkorn, hvilket er ensbetydende med uendelig tid − det vil være umuligt at kende dem alle. Men hvordan opnås viden da? Hvordan vil det være muligt for menneske at blive alvidende gennem det enkelte?

Yoga-filosofien siger, at bag enhver manifestation er der en generalisering. Bag alle enkelte ideer står et generelt, abstrakt princip − kendes det, har du fattet alt.

I Veda-skrifterne kaldes hele dette univers i sin enkelthed den Ene-Absolutte-Eksistens, og når denne Eksistens fattes tillige med prana, vides alt om universets kræfter, mentalt og fysisk.

Den, der kontrollerer prana, kontrollerer sit Sind, og alle Sind, der eksisterer. Den, der kontrollerer prana, kontrollerer sin krop og alle de kroppe, der eksisterer, fordi prana er den almene udfoldelse af kraft og energi.

Formålet med pranayama er så afgjort at kontrollere prana. Al træning og alle øvelser er rettet mod dette eneste mål. Men enhver må begynde, hvor han er, må lære at kontrollere de ting, som står ham nærmest. Vor krop er os meget nær, nærmere end noget i det ydre univers, og vort Sind er det, der er os nærmest af alt. Denne lille bølge af prana, som repræsenterer vore egne energier, mentale og fysiske, er os nærmest af alle bølgerne i det uendelige ocean af prana. Kun hvis det kan lykkes os at kontrollere denne lille bølge, kan vi gøre os håb om at kontrollere al prana.

En yogi, som har opnået denne egenskab, er blevet fuldkommen og er ikke længere underlagt nogen magt. Han bliver næsten selv almægtig og alvidende.

I ethvert land ses sekter, som har forsøgt denne prana-kontrol. I Amerika er der folk, der helbreder ved tanke, tro, hypnose, og bøn, f.eks. Christian Scientister, spiritister osv., og når vi undersøger disse forskellige former, opdager vi, at der også arbejdes med prana-kontrol, hvad enten disse mennesker ved det eller ej. Hvis du sammendrager alle disse teorier, vil du nå til samme resultat. Det er én og samme kraft, de uden at vide det manipulerer med. De er tilfældigt kommet i kontakt med en kraft, som de bruger ubevidst uden at kende dens natur, men kraften er prana. De benytter sig af det samme som en yogi.

Prana er vitalenergien i ethvert væsen. Tanken er den højeste og mest subtile af pranas handlinger. Tanker er opdelt i det, vi kalder instinktive eller ubevidste tanker og bevidste tanker. Hvis en myg stikker dig, vil din hånd automatisk, instinktmæssigt, slå efter den. Det er ét udtryk for tanke. Alle kroppens handlingsreflekser hører med til tankeplanet. Det bevidste tankeplan, hvor jeg ræsonnerer, dømmer, tænker, er for og imod visse ting, er det andet tankeplan, og dog er det ikke alt. Vi ved, at fornuften er begrænset. Fornuften bringer os til en vis grænse, som ikke kan overskrides, og cirklen, hvori den løber, er endda meget begrænset. Samtidig konstaterer vi, at noget strømmer ind i den cirkel, på samme måde som kometer viser sig i verdensrummet Det er helt sikkert, at de kommer fra den anden side af denne grænse, selvom vor fornuft ikke kan nå ud over den.

Årsagerne til, at fænomenerne trænger sig ind i dette lille område, er også hinsides denne grænse. Forklaringen er, at Sindet kan eksistere på et endnu højere plan, det overbevidste.

Når Sindet har nået den tilstand, som kaldes samadhi, fuldstændig ensretning af Sindet, går det hinsides selve ræsonneringens grænser og står ansigt til ansigt med kendsgerninger, som intet instinkt eller ræsonnering nogensinde kan nå til.

Når de forskellige udfoldelser af prana er under kontrol, vil alle bevægelser af kroppens subtile energier tilskynde Sindet og hjælpe det til at søge højere overbevidsthed, og handle derfra.

I dette univers er der én ubrudt substans på hvert eksistens-niveau. Fysisk er dette univers ét. Der er ingen forskel på dig og solen. Videnskabsmanden kan fortælle, at det kun er en fiktion at sige det modsatte. Der er ingen virkelig forskel mellem bordet og mig. Bordet er et punkt i massen af stof, og jeg et andet. Hver form repræsenterer, så at sige, en strømhvirvel i det uendelige ocean af stof, hvor ikke én strømhvirvel er konstant.

Ligesom der i en voldsom strøm kan være millioner af strømhvirvler, hvori vandet hvert eneste øjeblik er forskelligt, idet det drejer rundt i nogle få sekunder for derefter at forsvinde og blive erstattet af en frisk mængde. Således er universet én konstant og foranderlig stofmængde, hvori alle former for eksistens kan siges at være så og så mange strømhvirvler. En stofmængde søger ind i en strømhvirvel, lad os sige en menneskekrop, bliver der en tid, forandres, søger ud, og ind i en anden, lad os sige en dyrekrop denne gang, fra hvilken den igen, efter nogle få år, går ind i en anden strømhvirvel, som kaldes en klump mineral.

Alt er i en stadig forandring − ikke ét legeme er konstant. Der er ikke noget, der hedder mit legeme eller dit legeme, undtagen i ord. I denne ene store stofmængde kaldes ét punkt en måne, et andet en sol og et tredje et menneske, ét kaldes jorden, et andet en planet, og et tredje et mineral. Intet er konstant, alting er i forandring, stof tager evigt form og opløses. På samme måde er det med Sindet. Æteren (rummet) er det, som stoffet udfolder sig i. Når pranas handlekraft er mest subtil, vil selve denne æter i dens mest subtile vibrationstilstand repræsentere Sindet og være en fortsat ubrudt masse.

Hvis du er i stand til at nå ind i den subtile vibration, vil du se og føle, at hele universet er opbygget af subtile vibrationer. Til tider har visse medikamenter kraft til at bringe os i denne tilstand, medens vi stadig sanser. Måske har du hørt om Humphrey Davys berømte eksperiment − under en forelæsning blev han pludselig ubevægelig og som lammet, ved brug af lattergas. Bagefter sagde han, at hele universet var sammensat af ideer. For en tid var de grove vibrationer ophørt, og kun de subtile vibrationer, som Davy kaldte idéer, var til stede for ham. Han kunne kun se de subtile vibrationer omkring sig, alt var blevet tanker. Hele universet var et tankeocean, han og alle andre var blevet små strømhvirvler af tanker.

Vi finder altså enhed selv i tankeuniverset, og til sidst når Selvet erkendes, ved vi, at Selvet kun kan være Én. Hinsides vibrationerne i stoffet, i dets grove og subtile aspekter, hinsides bevægelse er der kun Én. Disse kendsgerninger kan ikke længere benægtes. Fysikere har bevist, at den totale sum af energierne i universet helt igennem er den samme. Det er også blevet bevist, at denne totale sum af al energi eksisterer i to former. Den bliver potentiel, neddæmpet og rolig − for derefter igen at udfolde sig som alle disse forskellige kræfter. Igen går den tilbage til sin rolige tilstand og udfolder sig på ny. Således fortsætter den evige evolution og involution.

Den tydeligste udfoldelse af prana i kroppen er lungernes bevægelse. Hvis den standser, vil alle de andre energiudfoldelser i kroppen som regel øjeblikkelig standse. Men der er mennesker, som kan træne sig selv på en sådan måde, at kroppen lever videre, selv når denne bevægelse er standset. Der er nogle, som kan lade sig begrave i dagevis og leve uden at trække vejret, disse kaldes fakirer. Men for at nå det subtile må vi tage det grovere til hjælp, og så fremdeles. Vi må langsomt bevæge os mod det mest subtile, til vi når vort mål.

Pranayama betyder bl.a. at kontrollere lungernes bevægelse, som er tilknyttet åndedrættet. Dermed menes ikke, at åndedrættet frembringer bevægelsen, tværtimod, den frembringer åndedrættet. Bevægelsen trækker åndedrættet ind ved en pumpeproces. Prana bevæger lungerne, som derefter trækker vejret ind. Pranayama er derfor ikke at trække vejret, men at kontrollere den muskulære kraft, som bevæger lungerne. Den muskulære kraft, der går ud gennem nerverne til musklerne og derefter videre til lungerne, som derefter bevæger sig på en bestemt måde, det er den prana, som må kontrolleres gennem pranayama. Når prana er bragt under kontrol, vil vi opdage, at alle de andre bevægelser af prana i kroppen langsomt kommer under kontrol.

Jeg har selv set mænd, som næsten kontrollerede hver muskel i kroppen. Og hvorfor ikke? Hvis jeg har kontrol over visse muskler, hvorfor så ikke over hver muskel og nerve? I øjeblikket er kontrollen mistet, og bevægelsen er blevet automatisk. Vi kan ikke bevæge ørerne ved viljens kraft, men vi ved, at mange dyr kan. Vi har ikke den evne, fordi vi ikke træner den.

Hvis en bevægelse er blevet latent, kan den bringes tilbage til udfoldelse. Ved hårdt arbejde og træning kan de mest passive bevægelser i kroppen bringes under fuldstændig kontrol, og det er det, en yogi gør gennem pranayama.

Nogle har måske læst, at man i pranayama skal fylde hele kroppen med prana under indåndingen. Mange oversætter denne prana som åndedræt. Fejlen ligger hos oversætteren. Alle kroppens dele kan fyldes med prana, vital energi, og når du er i stand til at gøre det, kan du kontrollere hele kroppen. Alle sygdomme og lidelser kan kontrolleres fuldstændig, og ikke alene det.

Alt smitter i denne verden, godt eller dårligt. Hvis din krop er i en anspændt tilstand, vil den have tendens til at frembringe den samme spænding hos andre. Hvis du er stærk og sund, vil de mennesker, der lever nær dig, også have tendens til at blive stærke og sunde. Er du derimod syg og svag, vil de, der lever omkring dig, have tendens til de samme svagheder.

I det tilfælde, hvor et menneske prøver at helbrede et andet, er den egentlige idé simpelthen at overføre sin egen sundhed til det andet menneske. Selv om dette er en primitiv form for helbredelse, så kan sundhed overføres bevidst eller ubevidst.

Et meget stærkt menneske, som lever sammen med et svagt, vil gøre den svage stærkere, hvad enten vedkommende er klar over det eller ej. Når dette gøres bevidst, virker det hurtigere og bedre. Så er der situationen, hvor et menneske ikke selv er særlig rask, og alligevel ved vi, at han kan bringe helbredelse til andre. Det er, fordi han har lidt mere kontrol over sin prana. Han vil derfor for en kort tid være i stand til at hæve sin prana til en vis vibrationstilstand og overføre den til en anden person.

Der kan også ske det, at denne proces foregår over afstande − i realiteten er der ingen grænse. Hvor har vi en distance med en grænse? Er der nogen grænse mellem dig og solen? Der er en fortsat stofmængde, solen er en del, og du er en anden. Er der en afbrydelse mellem én del af en flod og en anden? Hvorfor skulle enhver kraft så ikke kunne bevæge sig? Du kan intet fornuftigt indvende imod det.

Helbredelser over afstande er sande nok. Prana kan overføres over lange afstande. Men for hver virkelig helbredelse findes der hundreder af bedrag. Denne form for helbredelse er ikke så let, som man umiddelbart kunne tro. I de mere almindelige tilfælde er det sådan, at helbrederen simpelthen drager fordel af den naturlige, sunde tilstand i kroppen.

En allopath behandler en kolerapatient og giver sin medicin, homøopaten giver sin medicin, og måske helbreder han mere, end allopathen gør, fordi homøopaten ikke skaber forstyrrelser i sin patient, men tillader naturen at tage del i helbredelsen.

En troshelbreder har endnu mere kraft, for ved at bringe sit Sinds styrke i aktivitet vækker han den slumrende prana hos patienten gennem tro. Der er dog en fejl, der konstant bliver gjort af troshelbredere: De mener, at troen direkte helbreder. Men troen alene er ikke nok. Der findes sygdomme, hvor de farligste symptomer er, at patienten aldrig forestiller sig, at han har den sygdom. Og i det tilfælde er den umådelige tro hos patienten i sig selv et symptom på sygdom og vil ofte indikere, at vedkommende hurtigt vil dø. Her gælder princippet ikke, at tro helbreder. Hvis troen alene var nok, ville disse patienter ikke være bukket under for sygdommen.

Den virkelige helbredelse sker gennem prana. Det rene menneske, som har kontrol over prana, har evnen til at bringe sin energi i en vis vibrationstilstand og kan overføre den til andre og derved vække en lignende vibration i dem. Det sker også i de daglige handlinger. Jeg taler til dig. Hvad prøver jeg at gøre? Jeg bringer mit Sind til en vis vibrationstilstand, og jo mere det lykkes mig, jo mere vil du påvirkes af, hvad jeg siger.

Du har sikkert lagt mærke til, at de dage jeg er mere entusiastisk, vil du i højere grad nyde godt af mit foredrag, og når jeg er mindre entusiastisk, vil din interesse blegne.

De mennesker, der har en kolossal viljestyrke, og som er verdens drivkraft, kan bringe deres prana i en meget høj vibrationstilstand, og den er da så mægtig og kraftfuld, at tusinder drages imod dem, og den halve verden tænker, som de gør.

Denne verdens store profeter havde den mest vidunderlige kontrol over prana, og det gav dem umådelig viljekraft. De havde bragt deres prana til den højeste bevægelsestilstand, og det var det, som gav dem styrke til at frelse verden.

Al udfoldelse af kraft opstår ved denne kontrol. Der er ingen anden forklaring, skønt mennesket måske ikke er klar over det. Til tider bliver pranas balance i kroppen forstyrret, fordi tilførslen af prana bliver større til én legemsdel i forhold til resten. Det frembringer sygdom. Ved at fjerne den overskydende prana eller ved, at du tilfører den prana, der mangler, kan sygdommen fjernes. En vigtig proces at lære, og som også hører under pranayama, er at kunne finde frem til, om der er mere eller mindre prana i en del af kroppen, end der bør være.

Oplevelsen vil en dag blive så subtil, at Sindet vil fornemme denne mangel eller dette overskud af prana hvor som helst og vil have evnen til at forøge eller mindske prana bevidst. Alt dette hører under pranayamas forskellige funktioner og må læres langsomt og gradvist. Hensigten med Raja-yoga er i virkeligheden at lære os pranas retning og at kunne kontrollere den på forskellige planer.

Når et menneske kan samle sine energier, er han herre over sin prana, og når han virkelig kan meditere, samler han sin prana endnu mere. I et ocean er der bølger så store som bjerge, mindre bølger og stadig mindre igen, ned til små bobler − men bag dem alle er det uendelige ocean. Boblerne er forbundet med det uendelige ocean et sted, og den mægtige bølge et andet, På samme måde er et menneske måske gigantisk og et andet som en lille bølge, men begge er de forbundet med dette uendelige ocean af energi, som ganske enkelt er en fælles fødselsret for ethvert eksisterende væsen.

Hvor som helst der er liv, findes dette lager af uendelig energi bagved. Begyndende som svampe, der er meget små mikroskopiske bobler, der hele tiden trækker energi fra dette uendelige lager, forandres en form langsomt og støt, indtil den med tiden bliver en plante, senere et dyr, så et menneske, og til sidst Gud. Dette nås gennem millioner af år, men hvad er tid?

En forøgelse af hastigheden, en større stræben, er i stand til at danne bro over tidens afgrund. Det, som det under naturlige forhold tager lang tid at opnå, kan fremskyndes, når man intensiverer sine handlinger, siges det i yoga.

Mennesket kan fortsætte med langsomt at trække energi ind fra denne uendelige masse, som eksisterer i universet, og måske vil han behøve hundredetusinde år til at blive en deva, og derefter måske femhundredetusinde år til at nå endnu højere og igen fem millioner år for at blive fuldkommen. Gennem en hurtig udvikling vil tiden blive forkortet. Hvorfor skulle det ikke være muligt, ved tilstrækkelig ihærdighed, at nå denne fuldkomne tilstand på seks måneder eller på seks år? Der er ingen grænser, det viser fornuften os. Hvis et lokomotiv kan køre 20 km i timen på en vis portion kul, så vil det kunne tilbagelægge strækningen på kortere tid, hvis kultilførslen bliver gjort større. Hvorfor skulle erkendelsen af vor sande natur ikke på samme måde kunne opnås i dette liv, ved intensiveret handling?

Vi ved, at alle væsner vil nå målet før eller senere. Men hvem ønsker at vente i millioner af år? Hvorfor skulle jeg ikke kunne få denne uendelige viden, uendelige kraft nu?

Hele yoga-videnskaben og enhver yogis ideal er rettet mod dette ene mål: at lære mennesket, hvordan det, ved at intensivere assimileringsevnen, vil være i stand til at forkorte tiden og hurtigt blive fuldkommen. I stedet for langsomt at gå fra punkt til punkt og vente på, at hele den menneskelige race bliver fuldkommen. Hvad gjorde alle verdens profeter, helgener og seere, den gang de levede?

I ét liv levede de hele menneskehedens liv og gik derved på tværs af den tidslængde, som det tager det almindelige menneske at blive fuldkomment. De fuldkommengjorde sig selv i ét liv, de havde ikke tanke for noget andet. Ikke et øjeblik levede de for nogen anden idé, og på denne måde blev tiden forkortet for dem. Det er det, der menes med koncentration. Ved at intensivere assimileringsevnen, forkortede de tiden.

Men kan man sige, at pranayama har noget at gøre med at være spirituel? Ja, at være spirituel er også en udfoldelse af pranayama. Hvis det er sandt, at afdøde ånder eksisterer, men at vi blot ikke kan se dem, er det også meget sandsynligt, at der er hundrede millioner af dem omkring os, som vi hverken kan se, føle eller høre. Vi passerer måske til stadighed gennem deres legemer, og de ser og føler heller ikke os. Det er en cirkel inden i en cirkel, et univers indeni et univers.

Vi har fem sanser, og vi repræsenterer prana i en vis vibrationshastighed. Alle de væsner, som har den samme vibrationshastighed, vil kunne se hinanden, men dem, der har en højere hastighed, vil vi ikke kunne se. Vi er i stand til at forøge lysets intensitet, indtil vi slet ikke kan se det mere, men der er væsner med så kraftfulde øjne, at de ville kunne se et sådant lys.

Vi vil heller ikke kunne se lyset ved en meget lav vibrationshastighed, men der er dyr, der kan, f.eks. ugler og katte. Vor synsvidde dækker blot et af pranas vibrationsniveauer.

Denne atmosfære er f eks. bygget op lag på lag − men lagene nær jorden er meget tættere end de højere oppe − og jo højere du bevæger dig op, desto finere bliver atmosfæren.

Eller tænk på havet, efterhånden som du kommer dybere ned, forøges vandets pres, og de dyr, der lever nær bunden, kan aldrig komme op uden at blive sprængt i stykker. Tænk på universet som et ocean af æter, der består af lag på lag, med forskellig vibrationshastighed under pranas indflydelse. Længst borte fra midten er vibrationerne mest langsomme, nærmere centrum bliver de hurtigere. Hver slags vibration udgør et niveau.

Vi kan forestille os, at et af disse vibrationsområder opdeles i niveauer, hvor visse vibrationer dækker over så og så mange millioner kilometer, og et andet sæt af endnu højere vibrationer dækker over andre millioner af km., og sådan fremdeles. De, der lever på samme vibrationsniveau, vil kunne se hinanden, men vil ikke være i stand til at se dem på andre niveauer.

Ligesom vi med et teleskop og et mikroskop kan forøge vor synsvidde, på samme måde kan vi gennem yoga bringe os selv til en vibrationstilstand hørende til et andet niveau og på den måde blive i stand til at se, hvad der foregår der. Lad os antage, at dette værelse er fuldt af væsner, som vi ikke kan se. De repræsenterer prana med en vis vibrationshastighed, forskellig fra vores. Men selvom deres vibrationer er hurtigere end vores, så er det dog prana, som både de og vi er sammensat af. Vi er alle en del af det samme prana-ocean. Forskellen ligger blot i vibrationshastigheden.

Hvis jeg bringer mig selv til den hurtigere vibration, vil dette niveau øjeblikkeligt forandre sig for mig. Jeg vil ikke mere kunne se dig, du vil forsvinde og de andre træde frem. Måske har nogle af jer erfaret sandheden i det, jeg siger. Alle disse forsøg på at bringe Sindet i en anden vibrationstilstand kaldes i yoga samadhi.

I de højeste samadhi-tilstande ser vi tingene, som de virkelig er. Vi ser det materiale, som alle væsner er opbygget af, uanset på hvilket niveau.

Det siges, at når én lerklump kendes, har vi viden om alt ler i universet. Pranayama omfatter således alt, som er sandhed om det spirituelle. Når som helst en sekt eller en gruppe af mennesker prøver at finde frem til noget mystisk eller skjult, så gør de i virkeligheden dette forsøg på at kontrollere prana. Hver gang der er en særlig udfoldelse af kraft, er der en udfoldelse af prana.

Selv den fysiske videnskab henfører til pranayama. Hvad får en dampmaskine til at bevæge sig? Prana, der virker gennem dampen. Hvad er alle disse former for elektricitet osv. andet end prana? Hvad er fysisk videnskab? Pranayama ved hjælp af ydre midler. Men prana, der udfolder sig som mental kraft, kan kun kontrolleres ved hjælp af Sindet.

Når man gennem pranayama forsøger at kontrollere pranas fysiske udfoldelser med fysiske midler, kaldes det fysisk videnskab, og når man forsøger at kontrollere pranas udfoldelser med mentale midler, kaldes det Raja-yoga.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI