Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KYBALION - Et studie om den hermetiske filosofi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-KYBALION-Hermes-Trismegistos-Thoth-Esotertisk-egyptologi

KYBALION - Et studie om den hermetiske filosofi (2 af 2)


Den hermetiske lære åbner mange indre porte i det mysterietempel, hvor mange allerede er gået ind igennem hovedporten.

KYBALION - Et studie om den hermetiske filosofi (2 af 2)

EN BOG MED EVIGGYLDIGT INDHOLD

 

Anmeldelse af KYBALION i − FRIMURER
Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden
Årgang 59 − nr. 28

Af John Alstrup X, OAT, Heraldicus.

 

Til dig, som er gået igennem frimureriets to fundamentale søjler for at blive mester i ”Den kongelige Kunst”, kan jeg anbefale at læse den nyligt genudgivne bog KYBALION, oversat til dansk. Et studie om den hermetiske filosofi fra det gamle Egypten og Grækenland.

Bogen blev første gang udgivet af The Yogi Publication Society Masonic Temple i Chicago 1912. Men indholdet er eviggyldigt.

Af forordet fremgår det, at navnet Hermes Trismegistos er græsk og betyder: ”Hermes, den trefold store”, og at han måske var identisk med den egyptiske gud Tehuti, som grækerne omdøbte til Thoth og mente, han var den, som oplyste menneskeheden om tal, mål og Universets orden. Han blev kaldt "Den himmelske skriver" og "Den guddommelige dommer". Mange har i tidens løb identificeret ham med jødernes Enok og romernes Merkur.

Som frimurere bør vi studere den hermetiske filosofi og dens budskab, som er åben for den, der har viljen til at forstå.

”Når den studerendes ører er parate til at høre, så kommer de stemmer, der kan fylde dem med visdom”.

KYBALION beskriver de syv hermetiske principper om sandhed og siger, at den, der kender og forstår dem, ejer den magiske nøgle, der kan åbne alle porte i templet.

Den hermetiske filosofi er baseret på følgende syv principper, som beskrives i hvert sit kapitel i bogen:

  • Princippet om mentalisme.
  • Princippet om korrespondens.
  • Princippet om vibration
  • Princippet om polaritet
  • Princippet om rytme
  • Princippet om årsag og virkning
  • Princippet om de to køn.

Som frimurere får vi igennem graderne stor viden og hører mange kloge ord, men viden og ord er intet værd, hvis de ikke omsættes til handling.

Kybalion udtrykker det således:

”At besidde viden, uden at den opfølges af manifestation og kommer til udtryk i handling, er som at oplagre ædle metaller − et virkningsløst og tåbeligt resultat. Hensigten med viden er den samme som med rigdom − den skal bruges. Loven om anvendelse er universel og den, der overtræder den, vil komme til at bøde for det på grund af sin konflikt med naturkræfterne”.

At læse KYBALION kan give en forståelse af meningen med livet, som jeg tror, mange savner. Det er livsbekræftende læsestof at forstå, at ”Altet er ånd. Universet er mentalt”. (KYBALION)

Det giver en forståelse af, at det gavner at være positiv ved viljens kraft.

 

--oo0oo--

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books