Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TIL SØRGENDE MENNESKER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Til-sørgende-mennesker-Leadbeater-Åndsvidenskab

TIL SØRGENDE MENNESKER (11 af 11)


Sorg skyldes uvidenhed. Jo mere vi ved, desto større tillid vil vi have, for vi vil være overbeviste om, at vi og vores afdøde er i den fuldkomne magts varetægt.

TIL SØRGENDE MENNESKER (11 af 11)

Der er ingen grund til at sørge

 

Hvis du har været i stand til at acceptere, hvad jeg allerede har fortalt, vil du nu forstå, at selvom det er naturligt, at vi føler sorg, når pårørende dør, så er sorgen alligevel en misforståelse, og den er skadelig. Det bedste vi kan gøre, er at forsøge at overvinde den. Der er ingen grund til at sørge over de døde, for de er trådt ind til et langt større og lykkeligere liv. Hvis vi sørger over vores indbildte adskillelse fra dem, sørger vi over en illusion, for i virkeligheden er vi ikke adskilt fra dem. Desuden opfører vi os selvisk, for vi tænker mere på vores eget tilsyneladende tab, end på den store og ægte fordel, som de har vundet. Vi må bestræbe os på at blive fuldstændig uselviske, for det burde al kærlighed i virkeligheden være. Vi må tænke på dem og ikke på os selv − ikke på, hvad vi ønsker eller føler, men kun på hvad der er bedst for dem og for deres udvikling.

Når vi sørger − når vi lader os overvælde af sorg og nedtrykthed − udsender vi en tung sky, der formørker himlen for dem. Deres hengivenhed og deres medfølelse med os gør dem modtagelige for denne skadelige indflydelse. Vi kan bruge den kraft, som deres hengivenhed giver os, til at hjælpe dem i stedet for at virke hæmmende på dem, men denne erkendelse kræver mod og selvopofrelse. Vi må fuldstændigt glemme os selv i vores alvorlige og kærlige ønske at hjælpe de døde bedst muligt. Alle tanker og alle følelser påvirker dem. Lad os derfor sørge for, at der ikke hos os opstår nogen tanke, som ikke er upersonlig, hjælpsom og opbyggende.

Når der er stor sandsynlighed for, at de er bekymrede på vores vegne, så bør vi forsøge at være i godt humør, sådan at de kan føle sig sikre på, at der ikke er grund til at være bekymrede for vores skyld. Hvis de under det fysiske liv ikke har fået eksakte oplysninger om livet efter døden, bør vi efter bedste evne forsøge at erhverve disse oplysninger, for det giver os mulighed for at kunne videregive dem under vores natlige samtaler med dem. Da vores tanker og følelser meget let afspejles i deres, bør vi sørge for, at vores tanker og følelser er positive og opmuntrende. ”Om I kender disse ting, velsignede er I, når I gør dem”.

Prøv at forstå altings enhed. Der er én Gud, og alle er ét i Ham. Hvis vi bare kunne blive fortrolige med tanken om den evige kærligheds enhed, ville vi ikke længere opleve sorg, for vi ville forstå − ikke alene hvad angår os selv, men også de mennesker, som vi holder af − at hvad enten vi lever eller dør, så er vi dog dele af Guds enhed. Og vi lever, bevæger os og har vores liv i Ham, både i denne og i den kommende verden. Sorgen skyldes uvidenhed. Jo mere vi ved, desto større tillid vil vi få, for vi vil føle os overbeviste om, at vi og vores døde er i den fuldkomne magts og den fuldkomne visdoms varetægt, der ledes af fuldkommen kærlighed.

 

--oo0oo--

Artikel-Til-sørgende-mennesker-Leadbeater-Åndsvidenskab
Download-fil: TIL SØRGENDE MENNESKER - C.W. Leadbeater


Artikel-Til-sørgende-mennesker-Leadbeater-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: TIL SØRGENDE MENNESKER