Holdning
3. Den holdning, som tjenesten medfører
Hvordan skal den holdning så være? Fuldstændig objektivitet, fuldstændig selvforglemmelse og fuldstændig koncentration om det næste skridt, der skal tages. Den fuldendte tjenende medarbejder er det menneske, der med alle sine evner gør, hvad det tror, er mesterens vilje, og det, der er dets opgave i forbindelse med Guds plan. Når det tjenende menneske har gjort det, arbejder det videre og bekymrer sig ikke om resultatet af sin indsats. Det ved, at klogere øjne end dets egne ser afslutningen fra begyndelsen, at en dybere og mere kærlig indsigt fører regnskab med tjenestearbejdet, og at en mere intelligent dømmekraft end dets egen afprøver effekten og omfanget af den vibration, der er sat i gang, og afpasser effekten efter motivet.
Det tjenende menneske lider ikke af stolthed over det, der er gjort og heller ikke af overdreven modløshed på grund af manglende resultater. Det tjenende menneske yder hele tiden sit bedste og spilder ikke tid med at se tilbage, men presser på for at løse den næste opgave. Spekulationer over resultaterne af tidligere handlinger har karakter af involution, og aspiranten forsøger at arbejde med evolutionsloven. Det er et vigtigt punkt, som I skal lægge mærke til.
Når handlingen er udført, beskæftiger den kloge aspirant sig ikke med, hvad medarbejderne siger, fordi de overordnede (enten inkarnerede mænd og kvinder eller mestrene selv) er tilfredse eller tavse. Den kloge aspirant er ligeglad med om resultatet blev som planlagt, fordi det allerbedste blev ydet med loyalitet. Den kloge aspirant er ligeglad med at blive udsat for bebrejdelser og irettesættelser, fordi det indre er roligt og uden fordømmelse. Den kloge aspirant er ligeglad med at miste venner, familie, børn, den popularitet han eller hun havde eller sine medarbejderes påskønnelse, fordi den indre kontakt med de, der styrer og leder, er ubrudt. Den kloge aspirant er ligeglad med tilsyneladende at arbejde i mørke og kun se få resultater af sin indsats, fordi det indre lys bliver stærkere og samvittigheden forholder sig tavs.
|