Monadestrålen
Samtidig sker der et andet udviklingsforløb, som er karakteristisk for tredje indvielse. I dette udviklingsforløb absorberes disciplens personligheds- og sjælsstråler af monadestrålen. Processen finder sted − i det mindste hvad angår monadens absorption af sjælsstrålen − på fjerde underplan af det monadiske plan. Den tibetanske mester antyder, at denne vigtige proces kun sker delvist ved tredje indvielse og derefter fuldt ud ved femte indvielse. Konsekvensen er:
"− at dualiteten endeligt og definitivt er overvundet."[1]
Resultatet bliver et psykologisk og åndeligt stadie, der reflekterer, at de tidligere eksisterende og mangfoldige stråledominanser ophører. Derefter begynder monadens stråle sin påvirkning. Indtil dette tidspunkt har den været relativ hvilende. Den præger disciplens bevidsthed, som for første gang definitivt vejleder sjælen.
Det bør gentages, at alt det, der kan skrives og læses om åbenbaringer i forbindelse med tredje indvielse, nødvendigvis ikke kan være i overensstemmelse med den virkelige erfaring fra indvielsen og fra de efterfølgende stadier. Med den tibetanske mesters ord kan problemet forklares på denne måde:
"Når disciplen og den indviede gør fremskridt og går fra ét åbenbaringsstadie til det næste, så bliver det vanskeligere og vanskeligere at forklare ikke alene, hvad det er, der er åbenbaret, men også selve åbenbaringsprocessen og de metoder, der bruges til at skabe åbenbaringsstadierne."[2]
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, II, s. 330
[2] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 327
_________________________________
|