K R E A T I V I T E T
Traditionelt & Spirituelt
6:7
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade materialet "KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 6:7" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
 Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
K R E A T I V I T E T
TRADITIONELT & SPIRITUELT
6:7
IDE, IDEAL OG IDOL
Al udvikling sker langsomt men sikkert, og virkningen viser sig i denne rækkefølge:
Planche - Ide Ideal og Idol
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.
Processen
Ideen rummer hensigten og kommer til udtryk gennem mentallegemet (tanken). Idealet rummer kvaliteten og kommer til udtryk gennem astrallegemet (følelsen). Det endelige udtryk i fysisk form har karakter af et ydre forbillede − et idol.
1. Opfattelse af en ide
Alle de holdninger og værdier, menneskeheden har udviklet, er begyndt med en ide. Sensitive − åndeligt bevidste eller intelligente − mennesker, der er modtagelige for inspiration, opfanger en ide − en guddommelig kvalitet, der er nødvendig for den videre udvikling. Det kan eksempelvis være ideen om menneskeheden som én enhed.
2. Fornemmelse af et ideal
Ideen opleves som værdifuld. Den har et formål. Man begynder at idealisere ideen.
3. Formulering af en teori
Der formuleres nu en teori om menneskeheden ud fra en helheds-betragtning. Man udtrykker ideens kvaliteter.
4. Vækst af den offentlige mening
Herefter er det menneskeheden selv, der får idealet til at vokse. Det siges, at værdier ikke skifter fra tidsalder til tidsalder − vel at mærke når der tales om det, man kan kalde civilisationens kulturfaktor. Det gælder selvsagt ikke involutionens værdier som fortætning og stofliggørelse, der var værdier i forrige solsystem. Værdier er konstante. Alle værdier er altid til stede. Det er mængden af fortalere, der skifter. Og det svarer til væksten af den offentlige mening.
5. Ændring af livsmønstret
I denne fase begynder man at relatere idealet til de aktuelle livsproblemer, og i denne fase kommer det enkelte menneskes frie vilje for alvor til udtryk. Det er her, livsmønstret bliver ændret i forhold til det nye ideal, og det er her, misforståelser, misbrug og blændværk udvikles omkring den nye visdom, som i inspirationsfasen var guddommelig.
6. Skabelse af en form baseret på mønstret
I denne fase begynder idealet at krystallisere. Det former tænkningen og dermed handlingerne.
7. Stabiliseret funktion i livet i formen
Til sidst bliver idealet hver mands eje. Det bliver normen. Det bliver et forbillede. Et idol.
Det betyder ikke, at enhver ide, impuls eller inspiration, der dukker op under en meditation, er guddommelig og udvikler sig til et ideal. Mange selvskabte ideer kan være aldeles unyttige og fejlagtige. Mange kan være nyttige, uden at de dermed bliver guddommelige.
|
