Den universelle hukommelse

Når den universelle allestedsnærværelse og alvidenhed altid er til stede og altid har været det, kan dette reservoir af vilje og hensigt sammenlignes med en universal hukommelse, hvor intet er for småt, og intet er for stort for den universelle bevidsthed. Når Det Store Hvide Broderskab kontakter Shamballa − ”centret hvor Guds vilje er kendt” − for at kanalisere inspiration til menneskeheden, overfører Broderskabet næste fase i den guddommelige plan fra den planetariske bevidsthed eller hukommelse til modtagelige mennesker.

Det samme princip findes i mennesket. Når mennesket udfører selv den mindste hukommelseshandling, sætter det sig på samme måde i forbindelse med den allestedsnærværelse og alvidenhed − også når man tror, at man genkalder en fjern fortid. Men der er intet ”fjernt” eller ”nært” i Universet. Alt er lige meget til stede hele tiden og alle steder. Når man ikke uden videre er i stand til at kontakte og genkalde det tankemateriale, der er til stede, skyldes det alene manglende sensitivitet i menneskets legemer og ikke det altomfattende og uforanderlige livsvæsen. Derfor kan man spørge:

• Hvad er hukommelse …
• hvordan virker den …
• og hvordan genskabes fortiden, uanset om den er nær eller fjern?

Hukommelsens natur er en gåde for forskerne. For hvad er hukommelse? Hvordan virker den? Og hvordan genskabes fortiden − hvad enten den opleves som nær eller fjern? For uanset om fortiden er nær eller fjern, om den stammer fra det nuværende eller tidligere liv, så må måden, den genskabes på, være den samme. Der er derfor behov for en teori, der dækker alle tilfælde af hukommelse, og som samtidig gør det muligt at forstå de enkelte tilfælde.

De redskaber eller legemer, som bevidstheden eller sjælen benytter, har afgørende betydning for hukommelsen. Hele genkaldelsen af mere eller mindre fjerne begivenheder er et spørgsmål om at afbilde dem i legemet − altså om at forme en del af stoffet i det legeme, som bevidstheden er fokuseret i, sådan at det danner billeder af begivenhederne.

Hvad sker der, når det fysiske legeme modtager et indtryk, og bevidstheden senere genkalder sig dette indtryk − det vil sige husker det?

En vibration udefra rammer et sanseorgan. Vibrationen overføres til det hjernecenter, som sanseorganet er forbundet med. Det medfører, at en cellegruppe i hjernen vibrerer, og det efterlader cellerne i en lidt anden tilstand end den, de befandt sig i før påvirkningen. Reaktionen har sat sig et vibratorisk spor i cellegruppen − en vane. Når cellegruppen én gang har vibreret på en bestemt frekvens, så bevarer den resten af tilværelsen som cellegruppe muligheden for at vibrere på samme frekvens uden igen at modtage en impuls fra den ydre verden. Enhver gentagelse af en bestemt vibration styrker denne mulighed eller vane. De enkelte vibrationer efterlader deres eget spor, men der kræves mange gentagelser, før cellegruppen selv kan aktivere en gentagelse.

Cellerne nærmer sig denne mulighed ved hver gentagelse, der aktiveres udefra. Men vibrationen stopper ikke ved de fysiske celler. Den overføres til den tilsvarende ”cellegruppe” i de finere indre legemer (astrallegemet og mentallegemet), og i sidste instans har den skabt en ændring af bevidstheden. Ændringen i bevidstheden virker tilbage på cellerne. En gentagelse af vibrationen aktiveres inde fra af forandringen i bevidstheden.

Cellernes reaktion på vibrationen udefra − en reaktion der sker i henhold til de fysiske lovmæssigheder − giver cellerne evnen til at reagere på en lignende impuls, selvom den er svagere og kommer indefra. Der forbruges en smule energi hver gang stoffet i et nyt legeme skal sættes i svingninger, og derfor reduceres vibrationens energi gradvis.

Men samtidig forbruges der mindre og mindre energi, hver gang cellerne gentager en bestemt vibration som reaktion på nye impulser udefra, og derfor reagerer cellerne lidt bedre efter hver gentagelse. Ændringer i bevidstheden efter hver gentagelse får desuden bevidstheden til lettere at reagere end i begyndelsen, og enhver gentagelse øger bevidsthedens evne til selv at aktivere en lignende ændring.