Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 1:7
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 1:7 (4 af 6)


Trangen til kreativitet er et grundlæggende behov - selvom mange tror, at det kun gælder mad, drikke, varme og sex.

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 1:7 (4 af 6)

Hvad vil det sige at være kreativ?

 

Først er det vigtigt at få et indtryk af, hvad kreativitet egentlig er. Det er lige så svært at svare på, hvad kreativitet er, som hvad kvalitet er. Men forsøget skal gøres alligevel. Her er en accepteret definition:

 

Kreativitet er at tænke eller handle …

  • originalt

  • ukonventionelt

  • kunstfærdigt

  • overraskende

  • opfindsomt …

 

Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-08-Erik-Ansvang

 

Ifølge den almindelige folketro er kreativitet forbeholdt nogle få mennesker inden for kunst, videnskab og andre såkaldte ”kreative professioner”. Mon ikke de fleste er enige i det? For eksempel betragtes en kunstmaler som kreativ − næsten uanset hvad der smøres på lærredet − og hvordan.

Et eksempel er en kunstmaler, der hængte plastposer fyldt med maling op på kanten af lærredet og skød huller i dem med et haglgevær. Farverne sprøjtede ud over lærredet og dannede tilfældige mønstre. Det var originalt, ukonventionelt, kunstfærdigt, overraskende, opfindsomt … Ifølge definitionen må det være kreativt − og man kalder det kunst.

 

Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-09-Erik-Ansvang

 

Et andet eksempel er en skulptør, der stablede gamle, rustne skrotbiler i en gigantisk bunke på Kongens Nytorv midt i København. Det var originalt, ukonventionelt, kunstfærdigt, overraskende, opfindsomt … Ifølge definitionen må det være kreativt − og det kalder man også kunst. Måske kunne det skabe glæde hos landets skrothandlere, at de i virkeligheden er kunsthandlere og lever omgivet af værdifulde kunstskulpturer?

En kunstner lagde rådnende svinekroppe i store montre. Svinekroppene forandrede farve og konsistens efterhånden som forrådnelsesprocessen skred frem. Det var kunst, sagde man. Det startede en stormende debat, og ifølge ”kunsteksperter” var det faktisk udtryk for nutidig og ægte kunst. Det var originalt, ukonventionelt, overraskende og opfindsomt − og dermed kreativt ifølge definitionen. Men hvor mange var klar over, at når man i vejkanten ser en rådnende hund, der blev kørt over nogle dage tidligere, så iagttager man et kunstværk skabt af en uopmærksom bilist?

Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-11-Erik-AnsvangEn kunstner lod guldfisk svømme rundt i vandfyldte blendere, og ”kunstinteresserede” blev opfordret til at forvandle guldfiskene til fiskefars ved at tænde for strømmen. Nogen gjorde det. Det var originalt, ukonventionelt, overraskende og opfindsomt − og det accepteres som kunst. Men hvem siger, at det kun gælder guldfisk i blendere? Alt andet, der blendes hjemme i køkkenet, kan vel også kaldes et kunstværk? Eller …?

En knap så brutal skulpturkunst så man engang på en udstilling, hvor en skulptør havde anbragt en ganske almindelig, bulet konservesdåse på en piedestal, og han kaldte såmænd ”kunstværket” for … ”konser­vesdåse”. Det var originalt, ukonventionelt, overraskende og opfindsomt − og kunst, sagde ”eksperterne”. Men kan alt, hvad man finder i en skraldespand, virkelig være kunst?

Og udstoppede hundehvalpe er kunst − siger mennesker, der påstår, at de har forstand på disse ting. Selvfølgelig ikke hvis de udstilles på et zoologisk museum, men kun hvis de præsenteres på en kunstudstilling. Man kan spekulere på, om levende hundehvalpe i et kunstlokale også vil være kunst. Og om familiens hund reelt er et gøende kunstværk.

Hvis man besøger en kunstudstilling og pludselig opdager en hundelort i et hjørne, vil man i dag være i tvivl, om der har været en hund inde i udstillingslokalet, eller om det er et kunstværk. Og hvis det er et kunstværk, er det så hunden, der lavede ”kunstværket” eller den person, der fik ideen til at udstille genstanden, der er kunstneren?

 

 Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-10-Erik-Ansvang

Artikel-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-Erik-Ansvang
Download-fil: KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 1:7 - Erik Ansvang


Artikel-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-01-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 1:7