Eksplosiv antagonisme
Når Hierarkiet, der styrer verdensprocesserne, ser, at forholdet mellem det planetariske onde og lysets eller det godes kræfter er nået til et punkt af ”eksplosiv antagonisme” (fjendskab), som det kaldes, ved de, at denne spænding skal udløses, hvis den guddommelige hensigt skal kunne virkeliggøres uhindret. Derfor tillades eksplosionen. Men der er hele tiden en kontrollerende faktor, selvom man ikke kan se det. De ophøjede væsener, der virkeliggør den guddommelige vilje, er ikke identificerede med formlivet. Derfor har de en korrekt forståelse af den relative betydning, som livet i form har. Tilintetgørelsen af former betyder for dem ikke døden på samme måde, som mennesket opfatter den. For dem er det en frigørelsesproces.
Mennesker tilintetgøres ikke – kun former
Den cyklus, som menneskeheden nu lever i, har set tilintetgørelse af det største antal menneskelige former i hele planetens lange historie. Men det er vigtigt at understrege: Mennesker er aldrig blevet tilintetgjort – kun deres fysiske legemer. På grund af denne massetilintetgørelse, har menneskeheden taget et stort skridt frem mod en mere afklaret holdning til døden. Det ses endnu ikke tydeligt, men efterhånden vil dødsfrygten begynde at forsvinde.
Det, der kaldes døden i almindelig forstand, er, at den individuelle livscyklus på det fysiske plan afbrydes – som følge heraf er døden en forenende proces. Hvis man kunne se lidt dybere, ville man erkende, at døden frigiver det individualiserede liv til en mindre besværlig og mindre indespærret eksistens.
Krig og karma
På baggrund af disse informationer må et meget relevant spørgsmål nu være: Hvordan er forholdet mellem krig og karma? Hvis spørgsmålet sendes videre til den tibetanske mester Djwhal Khul, får man dette svar:
”… muligvis er ikke engang menneskets karma eller individuelle skæbne omfattet, når det gælder krig. Her dræbes et meget stort antal mennesker. Det kommer ikke ind under loven om årsag og virkning som en faktor i det enkelte menneskes sjælsudvikling. Det er ikke en tilbagetrækningsproces planlagt af en bestemt sjæl som led i dens virkeliggørelse af sin individuelle skæbne. Døden, der kommer gennem krigens destruktive processer, er underlagt den planetariske Logos’ styrende og cykliske hensigt …”
Alice A. Bailey: Esoterisk Healing, s. 401
|