Der er en anden grund til, at man aldrig skal sende et menneske ud af sit fysiske legeme på denne måde. På grund af de liv, der venter den dødsdømte i fremtiden, skulle man forsøge, mens man endnu har kontrol over det fysiske menneske, at give det noget konstruktivt, det kan tage med sig ind i efterlivet – noget, der kan udvikles til en moralfølelse. Man må ikke glemme, at morderen vender tilbage til den fysiske verden i et kommende liv, og det er en pligt at forsøge at gøre morderens næste liv bedre end det nuværende. Man skal gøre, hvad man kan for at undgå, at en morder vender tilbage med de samme tendenser.

En civiliseret kultur skal man have gavn af – den må man ikke tage skade af. Mennesker, der er så farlige for deres medmennesker, at de risikerer livet, skal selvfølgelig ikke bevæge sig frit omkring. De skal spærres inde, så de ikke har mulighed for at skade andre, men samtidig bør fængselsopholdet anvendes til uddannelse og moralsk omskoling. Det livslange fængselsophold skal fungere som en bearbejdningsproces, hvor forbryderen hjælpes til at ændre holdning til liv og død. Forbrydere er unge sjæle, der endnu ikke har erkendt, at menneskeheden udgør en enhed, og at livet er helligt. Det er det civiliserede samfunds pligt at lære dem disse realiteter.

Ethvert menneske – også en forbryder – forlader den fysiske krop om natten. Kan en indespærret på dødsgangen så ikke friste til forbrydelser i søvnperioden? Nej – for clairvoyante forskere oplyser, at lavt udviklede bevidstheder er kendetegnet ved stærk egoisme. De er med andre ord selvcentrerede. På astralplanet vil det sovende, selvcentrerede menneske lukke sig inde i en astral skal, hvor det lever i sin egen lukkede verden uden evne til at påvirke hverken de astrale beboere eller fysisk inkarnerede mennesker.

”Det menneske, som ingen psykisk udvikling har, driver omkring i sit astrallegeme under søvnen ofte i en mere eller mindre ubevidst tilstand. I den dybe søvn trækker de højere principper sig næsten altid ud af legemet i deres astrale redskab og svæver rundt i den umiddelbare nærhed, selvom de hos det helt uudviklede menneske sover næsten lige så fast som den fysiske krop.”

C.W. Leadbeater: Astralplanet, s. 36