De fleste er tilbøjelige til at tro, at sådan har det altid været. Det har det ikke! Kapital har ikke altid været et middel til magt og indflydelse. Man skal såmænd bare tilbage til det førindustrielle samfund (landbrugssamfundet), for her havde man jord som magtgrundlag. En fattig adelsmand med jord var mere anset og havde flere privilegier end selv den rigeste bykøbmand. Med overgangen til industrisamfundet ændredes dette magtforhold. Kapital blev nu det nye magtgrundlag. Adelen mistede sine privilegier og pengene regerede − og det gør de stadig.

Men industrisamfundet er i opbrud under pres fra informationssamfundet. Industrisamfundets idealer er ved at blive forkastet, og magten er igen ved at skifte grundlag. Fra kapital til … hvad? Mange kalder det for ”det immaterielle samfund”, ”New Age-samfundet”, ”Vandbærerens tidsalder” – etc. Budene er forskellige, men værditeoretisk er de overraskende ensartede i deres grundlag: De er humanistisk-økologiske. De handler om en ny helhedsopfattelse. Hovedværdien er balancen mellem mennesket og den omgivende natur og mellem mennesker indbyrdes. Det skal forstås på alle planer. Der skal skabes afbalancerede forhold både mellem individer, mellem grupper og mellem nationer.

Det nye menneskelige samfund bliver derfor et humanistisk-økologisk bevidst samfund. Det bryder afgørende med den herskende penge- og magtideologis tro på, at vejen til ”det gode liv” går over maksimering af materiel rigdom og magt. Hovedvægten flyttes fra det materielle til det sociale − fra det kvantitative til det kvalitative. Nutidens mennesker er kun afskåret fra at se industrisamfundets ideologi som en samfundsbærende livsløgn, så længe den vurderes på industrisamfundets eget værdigrundlag.

I det menneskelige samfund er det uacceptabelt, at et menneske har stor magt, alene fordi det ejer en stor mængde aktier og er i stand til at ophobe rigdom på grundlag af arbejdsfri gevinster. Det er uacceptabelt, at et menneske får magt og indflydelse, bare fordi det ejer en virksomhed eller store landområder − eller simpelthen arver værdier, magt og social status fra familien. Nationens jord og dens produktionskapacitet bør tilhøre nationen, og det udbytte, de enkelte skaber, bør gå til nationalformuen. De fælles skabte værdier bør være fælles eje. Hvorfor? Fordi en nation er en organisme, hvor de enkelte medlemmer påtager sig (eller bør påtage sig) hver deres tjenestearbejde i forhold til evner og kræfter, og den samlede indsats udgør en samlet helhed til fælles bedste.