En lignende tradition som i Nordspanien, hvor kirken oprettede det fortsat anvendte valfartssted Santiago de Compostela, sås altså praktiseret bl.a. i ”Paulus-rejsen” − med parallel baggrund i samtidens udbredte, kultiske stjernemysterier. − Denne ”skjulte Paulus-rejse” bag teksten i ”Apostlenes Gerninger”, kapitlerne 26-28, udgør en mysterieberetning for indviede. At dens opstilling kan vise Paulus’ sørejses kurs til Rom via en række byer og steder med navne, der ligner stjernenavne, var bestemt ikke ualmindelig fremgangmåde på den tid.

På samme måde som hos Paulus i det Nye Testamente kan meningsfyldte, esoteriske astro-geometriske informationer ses i værket ”Paedagogus” af kirkefaderen Clemens af Alexandria (200-tallet). Clemens henviser i indre lag (III,59,1) til særlige himmelgeometriske forbindelser af sigtelinjer mellem stjernerne Lyra og Canopus og herfra til Andromeda (’Duen’) og Fiskene:

”… jeres segl skal være Duen, eller Himmelskibet som de styrer imod, eller Musiklyren − som optegnet af apostlene/fiskerne (apostoli piscatoris) …”.

Lignende princip følges i Homers ”Odysseen”, der kendes i nedskreven form fra 700-tallet f.Kr. Heri er sørejsens kurs ligesom en præcis stjernerute. I den 5. sang (vers 270-275) instrueres Odysseus ved − ud fra skibets ror (græsk: canopus!) − at følge vigtige sigtelinjer i mønstre mellem Plejaderne, Bootes, Karlsvognen og Orion − hvorved kursen er øst og nordøst.

Princippet her − hvor Homer-teksterne synes at rumme denne ekstra dimension med mentalt visualiserede (hukommelsesstøttende) ”himmellandkort” − genses, dog i anden form, i Florence & Kenneth Woods: ”Homer’s Secret Iliad; the Epic of the Night Skies Decoded” (1999).

Netop Iliadens således allegoriske astronomi − kan give løsningen til de lange og noget trættende opremsninger af antal af skibe og deres besætninger (især i 2. bog), en form der ellers kunne se ud som et stilbrud. De forhold er hidtil kendt som en gåde inden for litteraturen, og jævnligt er der publiceret lige så lange og trættende forklaringsforsøg.

Stjernebilledet Argo, Skibet, har Verdens-aksen som sin mast.
Her er Odysseus bundet til masten, mens han passerer
Medusa-stjernen Algol.