Neutralitet: Et nyt koncept
Det var Henri Dunants hensigt, at denne komités arbejde skulle have et internationalt formål, og på grundlag af Moyniers forslag besluttede de at afholde en konference i Genève. Henri Dunant rejste til europæiske hovedstæder for at indhente støtte til konferencen, som skulle handle om emnet at tilbyde hjælpeorganisationer. Han besøgte befalingsmænd, statsministre, prinser og konger, der alle havde læst hans beretning om Solferino, og som helhjertet accepterede hans omfattende forslag. Henri Dunant var især optaget af den tanke, at de frivillige grupper skulle behandles som neutrale deltagere uafhængig af nationalitet, og at denne neutralitet skulle betragtes og respekteres af alle officerer og befalingsmænd på slagmarken. Det var et helt nyt koncept for en hjælpevirksomhed, men det var en tanke, der var helt naturlig for en borger i det neutrale Schweiz.
Fra ide til virkelighed
Datoen for konferencen blev fastsat til 23. oktober 1863. Henri Dunant havde været overbevisende, for 16 stater sendte gesandter, og der var fire fra Europas filantropiske institutioner. Efter fire dages debat blev komitéens internationale arbejde vedtaget enstemmigt og defineret i 10 punkter. Det første punkt drejede sig om emnet neutralitet:
”Ambulancer og militærhospitaler skal betragtes som neutrale, og som neutrale skal de beskyttes og respekteres af de krigsførende magter, så længe de hjælper sårede og syge. Der er ikke tale om neutralitet, hvis der stilles krav om, at ambulancer og hospitaler skal styres af militærmagterne.”
Det røde kors på den hvide baggrund
Personale til administration og troppetransport samt feltpræster mente man også burde opfattes som neutrale, hvis deres opgave var at assistere de sårede. Punkt syv pegede på, at:
”Et helt specielt flag skal være synligt på hospitaler, ambulancer og ved evakuering … Det personale, der ønsker at være neutralt, kan sætte en mærkat på deres tøj … Både flag og mærkater skal have et rødt kors på hvid baggrund.”
Symbolet med det røde kors er naturligvis det modsatte af det schweiziske flag, der har et hvidt kors på en rød baggrund. Caroline Moorehead udtrykte det på denne måde:
”En ny bevægelse var født helt privat med private mennesker og i et lille tilsyneladende svagt land, som hurtigt ville komme i brand sammen med andre europæiske lande, for branden ville brede sig fra land til land ud over verden. Selvom Røde Kors efterhånden ville udvide nationale organisationer med filialer og med et fællesråd til at føre tilsyn med dem, og tiltrække mange millioner medlemmer og enhver form for nye aktiviteter, så ville den Internationale Komité i Genève forblive trofast mod Henri Dunant og hans drøm, vogtere af et humanistisk adfærdssystem.”[1]
_________________________________
[1] Dunants Dream, p. 21
_________________________________
|
