Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN ESOTERISKE LÆRE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-e-bog-Esoterisk-visdom-og-åndsviden

DEN ESOTERISKE LÆRE (10 af 16)


Bogen beskriver udviklingen af alt liv fra et uudviklet stadie til et højt åndeligt bevidsthedsniveau. Det er livets og bevidsthedens lange udviklingshistorie.

DEN ESOTERISKE LÆRE (10 af 16)

De 7 rodracer

 

I et af åndsvidenskabens hovedværker, Den Hemmelige Lære af H.P. Blavatsky, findes en omfattende beskrivelse af, hvordan det, vi i dag kender som menneskeformen, har udviklet sig. Her siges det, at evolutionen, efter individualiseringen fra dyreriget for omkring 18½ millioner år siden, er forløbet gennem forskellige, generelle formtyper, man kalder rodracer, der hver rummer syv underracer.

Da udviklingen, som vi har set, primært er en bevidsthedsevolution, er det naturligt, at det er de fysiske bevidsthedsredskaber, dvs. æterlege­met med sine centre, hjernen, nervesystemerne og de endokrine kirtler, som er de primære kendetegn for en bestemt formtype eller rodrace, og ikke så meget det ydre udseende, selvom det i de forskellige epokers ”gennemsnit” også har været karakteristisk.

En anden ting, vi må være opmærksomme på fra begyndelsen, er, at disse rodracers udviklingsforløb strækker sig over mægtige tidsrum på flere millioner år og umærkeligt glider over i hinanden, så der opstår talløse blandinger og kombinationer af de forskellige formtyper. Det gør det endnu vigtigere for os først og fremmest at opfatte en rodrace som en bevidsthedstilstand, et udviklingsniveau den kollektive, jordiske menneskebevidsthed passerer på sin vej fra dyrerigets instinktive reaktioner frem mod de åndelige højder, alle monader rummer kimen til.

Forskelle i udvikling skal altså på ingen måde opfattes som kvalitati­ve forskelle, men som udtryk for evolutionær ”alder” eller ”erfarings­masse”, på samme måde som vi ikke tillægger børn kvalitative mangler, fordi de endnu ikke har lært tilværelsens grundlæggende lektier.

Ser vi på Jordens befolkning i dag, er blandingen af de mange forskellige mennesketyper så vidt fremskredet, at det er vanskeligt overho­vedet at tale om forskellige ”racer”, men kun om individuelle udviklingstrin og sociale, kulturelle og miljømæssige forskelle. Derfor har de efterkommere af meget tidlige rodracer, som stadig findes, kun nogle få ydre, fysiske træk til fælles med deres fjerne forfædre. Deres indre bevidsthedsstruktur adskiller sig på ingen måde fra alle andre menneskers.

Men lad os nu se på menneskeevolutionen, som den esoteriske lære beskriver den. Den 1. rodrace kaldes den adamiske. Man ved uhyre lidt om den, og den er vanskelig at tidsfæste, men man mener, den levede for omkring 300 millioner år siden og beboede et stjerneformet kontinent omkring den nuværende nordpol. Forholdene på Jorden var sådan, at den kun fandtes i astral tilstand, og der er altså slet ikke tale om mennesker i sjælelig forstand, men kun den første, ”indre” forberedelse af selve kropsformen.

Den 2., hyperboræiske rodrace levede for ca. 200 millioner år siden. Den havde sit hjemsted på et hesteskoformet kontinent, der strakte sig fra det nuværende Sibirien, over Skandinavien til Grønland. Livsbetingelserne på kloden var nu sådan, at racen fandtes i fysisk-æteriske former, men ligesom for den adamiske races vedkommende er der stadig kun tale om et forstadium til legemsformen.

Som det fremgår af disse to kontinenters placering, har de klimatiske forhold dengang været radikalt anderledes end i vore dage, og man har da også f.eks. i Grønlands indlandsis fundet fossile rester, som viser, at der har været et varmere klima end på nuværende tidspunkt. Ifølge Den Hemmelige Lære skifter kloden gradvis udseende i takt med at en ny rod­race vokser frem. Gamle kontinenter forsvinder, og nye dukker op af havet for at danne hjemsted for den nye race.

Den 3. rodrace kaldes den lemuriske efter det store kontinent, som strakte sig fra den sydlige del af Afrika, over Indien og Australien, langt ud i Stillehavet mod Sydamerika. Og i dag kan man endnu finde resterne af denne races kultur f.eks. i form af de store stenstøtter på Påskeøen.

Den lemuriske race er den første, faste fysiske menneskeskikkelse. Den begyndte som en gigantisk abeagtig form på op til 4 meters højde, men efterhånden som årmillionerne gik, blev den mere menneskelignen­de og fik en mørkebrun farve. Omkring midten af perioden, for ca. 18½ millioner år siden, kom så den begivenhed, vi tidligere har omtalt som ”flammeherrernes” ankomst, og den betød, at formens dyrebevidsthed kunne individualisere og begynde på sin lange udviklingsproces som et sjæleligt, selvbevidst, inkarnerende menneskevæsen. Ved den lejlighed skete der en adskillelse af kønnene, så mennesket fra at have været androgynt, dvs. tokønnet, blev enkønnet og dermed adskilt i mand og kvinde. Samtidig blev legemsformen gradvis mindre, lysere og mere kompakt.

Den lemuriske bevidsthed var så dyrisk og primitiv, at vi i dag ikke har noget som helst, der bare minder om den. Bevidsthedsevolutionen på det tidspunkt bestod i en videreudvikling og koordinering af kroppen og æterlegemet, og de mere direkte, avancerede metoder, der blev anvist af den indre verdensstyrelse, var rettet mod denne rent fysiske udvikling.

Fra midten og hen imod slutningen af epoken blev det lemuriske kontinent gradvis brudt op af vældige jordrystelser og vulkanudbrud, men da var dele af befolkningen allerede begyndt at udvandre til et andet kontinent, som begyndte at hæve sig, hvor det nuværende Atlanterhav og amerikanske kontinent ligger. Det var begyndelsen til den 4. eller atlantiske rodrace.

Denne race, og dens civilisation og kultur, er så betydningsfuldt og fascinerende et emne, at vi i næste kapitel udelukkende vil beskæftige os med det. Derfor vil vi her begrænse os til at sige, at efterhånden som tiden gik, blev racen mere rød- og gulbrun i løden og væsentlig mindre end sine lemuriske forfædre.

Bevidsthedsudviklingen var koncentreret om følelseslivet og dets koordinering eller integration med det samlede fysiske legeme, og de ”åndelige” udviklingsmetoder, der blev anvist, kan sammenfattes under betegnelsen bhakti-yoga − følelsens yoga.

Den 5. rodrace er vores egen, ”vestlige” mennesketype. Den kaldes i dag den indoeuropæiske eller ariske race, selvom sidstnævnte betegnelse har en ubehagelig klang, på grund af nazisternes misforståede og for­drejede brug af den. Ordet ”arya” er sanskrit og betyder ”ædelbåren”, og da dele af den indiske befolkning er de fjerne efterkommere af selve rodstammen, er det naturligt at bruge en sanskritbetegnelse om den − en betegnelse der er så gammel, at den fortaber sig i en fjern fortid.

Hvis vi vil have en forestilling om baggrunden for den indoeuropæiske mennesketype, må vi introducere et bestemt medlem af den indre verdensstyrelse. I spidsen for hver rodrace står et højtstående væsen, der har betegnelsen manu, et sanskritord som betyder ”tænker” eller ”menneske”, svarende til det engelske ord ”man”.[1] Manuen har ansvaret for den fysiske udvikling af den pågældende mennesketype, og vi kan opfatte ham som stamfaderen eller ”Adam”.

”Manu” er altså ikke noget navn men en stillingsbetegnelse. Derfor har de forskellige manuer en ”tillægsbetegnelse”, der i højere grad kan opfattes som deres ”navn”, og den 5. rodraces leder kaldes Vaivasvata manu.

For omkring en million år siden begyndte han at samle en gruppe mennesker fra den 5. atlantiske underrace omkring sig. Han adskilte den fra dette kontinents øvrige beboere ved at rejse omkring og slå sig ned forskellige steder, og samtidig levede han selv blandt gruppens medlemmer og fik mange børn for på den måde at præge den genetiske arvemasse.

På et tidspunkt samlede han sin rodrace ved sydbredden af det, der dengang var Gobihavet, men nu er Gobiørknen i Mongoliet, og i en lang og frugtbar periode dominerede racen hele det østlige Asien. Dele af den erobrede og bosatte sig i det nordlige Indien, og det er denne del, som senere er blevet kaldt den 1. eller indiske underrace.

For at forhindre at hans omfattende raceudviklingsarbejde skulle bli­ve ødelagt, ved at gruppens medlemmer giftede sig ind i de daværende atlantiske stammer, indførte Manuen kastesystemet. Det sikrede, at folk kun giftede sig med hinanden inden for samme kaste, og så sørgede han selv for, at hans egen gruppes medlemmer hele tiden inkarnerede i en bestemt kaste. I dag har systemet for længst overflødiggjort sig selv og må betragtes som en væsentlig social og politisk hæmsko for udviklingen i Indien.

Men efterhånden som den oprindelige civilisation begyndte at forfalde, udvandrede store grupper især mod vest og grundlagde de efterfølgende underracer. En stor gruppe bosatte sig på den arabiske halvø, det nuværende Saudi-Arabien, og kaldes derfor den 2. eller arabiske underrace. Den koloniserede store dele af det nordlige Afrika og på et tidspunkt også Egypten.

Senere bosatte den 3. underrace sig i det nuværende Iran og fik navn efter dette områdes daværende betegnelse − altså den persiske underra­ce. I modsætning til den 2. underrace, som var et uroligt og stridbart no­madefolk, grundlagde den 3. underrace et mere stabilt handelsimperium med en veludviklet civilisation og kultur.

Den 4. eller keltiske underrace havde til at begynde med bosat sig i det sydlige Kaukasus, og herfra drog den vestpå og koloniserede størstedelen af området omkring Middelhavet. Grækerne, romerne, spani­erne, portugiserne og franskmændene har alle deres rødder i denne underrace, og en stor gruppe nåede så langt mod nord som til de britiske øer.

Vi er nu kommet til den gruppe, mange af de nordeuropæiske befolkninger er udsprunget af, nemlig den 5. eller teutonske underrace. Den havde også bosat sig i Kaukasus-området, nord for den 4. underraces udgangspunkt, men udvandrede til et område, der svarer til det nuværende Polen. Herfra bredte den sig til hele Nordeuropa, hvor den blandede sig med keltiske stammer, og i vore dage er størstedelen af den vestlige verdens befolkninger efterkommere af den 4. og 5. underrace.

Bevidsthedsudviklingen i den 5. rodrace er primært koncentreret om tankelivet og dets integration med følelser og drifter, og det er det, der kommer til udtryk i vore dages fremskredne, videnskabelige og teknologiske udvikling. De ”åndelige” eller ”esoteriske” metoder, der bruges, kan sammenfattes under betegnelsen raja-yoga − tankens yoga.

Men menneskets evolution fortsætter, og allerede i vor tid er grundlaget for den næste, 6. rodrace ved at blive dannet i form af den 6. indoeuropæiske underrace. Endnu har den ikke noget navn, men bevidsthedsmæssigt vil den være karakteristisk ved en integration af det konkrete, analytiske intellekt og det abstrakte og inspirative sjælsintellekt.

Den 6. rodrace kommer til at bebo et kontinent, som vil vokse frem af Stillehavet vest for Californiens kyst, og derfor er det naturligt, at 6. underraces væsentligste vækst vil foregå på det amerikanske kontinent, selvom der findes mange eksempler på denne mennesketype andre steder i verden. Nogle esoterikere mener, at fremtidens ”åndelige” udviklingsteknikker vil få fællesbetegnelsen agni-yoga − ildens yoga.

_________________________________

[1] Den indre verdensstyrelse og manuens funktion bliver behandlet i et senere afsnit.

_________________________________

Artikel-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituelt
Download-fil: DEN ESOTERISKE LÆRE - Hardy Bennis


Artikel-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituelt
Læsefil med vendbare sider: DEN ESOTERISKE LÆRE