Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (14 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (14 af 32)

14. KAPITEL

GENPARTEN

 

I forbindelse med illustrationerne er der endnu en ting, der bør nævnes, før de skal omtales én for én. Det fysiske legemes omrids er svagt markeret indeni hver oval, sådan at det er muligt at vurdere størrelsesforholdet mellem dette legeme og de tågeskyer, der omgiver det. Men det er kun noget, der antydes, og man må ikke tro, at den astrale og den mentale genpart af den fysiske form i virkeligheden er så udflydende og vanskelig at genkende. I en tegning er det umuligt på én gang at afbilde alle aspekter af en legemsform, der tilhører et andet naturrige, og derfor er der bestemte særpræg ved disse højere legemer, som forsætligt er udeladt, for det er primært hensigten at forklare, hvordan menneskets evolution viser sig gennem farverne i de forskellige legemer.

Eksempelvis er der ikke gjort forsøg på at vise, hvordan de syv chakraer eller kraftcentre ser ud, selvom de findes i alle legemerne og i nogle tilfælde ville de endda være ualmindelig levende og iøjnefaldende. Tegneren har ikke forsøgt at gengive de pragtfulde changerende farvetoner på overfladehinden af hver oval. Der er heller ikke gjort forsøg på at afbilde den tætte sky af tankeformer, der som en mur indhyller ethvert menneske − eller den indre struktur, der er en nøjagtig kopi af den fysiske form, og det er denne struktur, der kræver nærmere forklaring.

Hvis man ved hjælp af astralt syn iagttager et menneske i de aktive dagtimer, vil man opdage, at det stort set ser ud, som det plejer, bortset fra en let, lysende tåge, der omgiver mennesket. Ved nærmere eftersyn vil man bemærke et spil af mange farver. Spørgsmålet er nu, hvordan det er muligt at se ansigt og lemmer, for det astrale stof i det legeme, der anvendes, kan som bekendt ikke reagere på rent fysiske vibrationer. Svaret er, at det, man ser, ikke er det fysiske legeme, men det fysiske legemes genpart i astralt stof. Selv når et menneske forlader sin tætte fysiske form, enten det er midlertidigt under søvnen eller definitivt ved døden, opretholder den astrale genpart det samme udseende. Lad os se lidt nærmere på, hvordan det sker.

I 2. planche kan man se, at astralt stof findes i syv tilstande eller tæthedsgrader, der svarer til det fysiske stofs tæthed. Der er ikke alene tale om overensstemmelse, men desuden om meget stærk tiltrækning. Alle de faste fysiske stofpartikler er gennemtrængt af og har som genparter visse partikler af stoffet på det laveste astrale underplan. For nemheds skyld kan det kaldes det ”faste astrale” stof, selvom der reelt er tale om en selvmodsigel­se, for fasthed i ordets egentlige forstand er absolut ikke en egenskab, der kendetegner astral substans. På samme måde har enhver flydende fysisk partikel sin ”flydende astrale” genpart, osv., og det er ikke let at skille disse genparter ud fra deres tilsvarende fysiske partikler.

Når et menneske inkarnerer, iklæder det sig stof fra de forskellige planer, det passerer igennem. Når det inkarnerende menneske samler sit mentale og astrale stof omkring sig, antager det den æglignende form, som på disse lavere planer er udtryk for kausallegemets egentlige form. Efterhånden omslutter stoffet et lille fysisk legeme, og det fysiske legemes tiltrækning begynder straks at påvirke det hidtil uformelige astrale og mentale stof. De stærke vibrationer i de finere partikler i det astrale og mentale stof underkaster sig ikke så let denne kontrol. Men efterhånden som barnelegemet vokser, bliver dets indflydelse gradvis stærkere, indtil det voksne menneske som regel har over 90% af stoffet i sit astrale og sit mentallegeme inden for omkredsen af sit fysiske legeme. De partikler, som findes der, er ikke altid de samme, for de er alle i hurtig bevægelse og passerer konstant ind og ud − men i det store og hele bliver dette forhold opretholdt. Når man betragter en ven ved hjælp af det astrale syn, er det, man i virkeligheden ser, derfor en menneskelig skikkelse, der består af en meget tæt og fast udseende tåge, omgivet af et gennemsigtigt, ægformet tågeslør, og da ethvert af de kendte ansigtstræk er nøjagtigt reproduceret, genkender man straks vennen.

Men hermed er alt ikke sagt. Vanens magt spiller også ind, og de astrale og mentale partikler, der har vænnet sig til denne bestemte form, opretholder den, selv efter at det tætte legeme, som var årsagen til den, er tilintetgjort. Derfor er det ikke vanskeligere at genkende et menneske efter døden end før. Midlertidige ændringer kan forekomme, for det finere stof kan omformes af en forbigående tanke, men i samme øjeblik denne tankes påvirkning toner bort, antager det igen sin sædvanlige skikkelse.

Der findes en anden mindre kraftig, men mere vedvarende tankeindflydelse, som nu og da meget gradvis skaber en betydelig ændring. Intet menneske har oparbejdet en vane, hvor det tænker på sig selv som ældet, svag, krumbøjet eller rynket, og selvom astrallegemet måske reproducerer alle disse særpræg straks efter døden, vil den ubevidste indflydelse, som et menneske har om sig selv i tanken, langsomt genskabe det udseende, det havde i sine velmagtsdage. Det er grunden til, at et menneske, der efter døden viser sig for sine venner som et åndesyn, ofte ser yngre og ikke ældre ud, end da det døde.

Andres tanker er også en faktor, der er medvirkende til at opretholde den astrale form uforandret efter døden. Når et menneskes levende eller afdøde venner retter deres tanker imod det, danner de et billede af den afdødes udseende som det var, da de kendte personen. Tanker af denne type påvirker formen med en midlertidig kraft, men den samlede virkning af disse tanker er betydelig.

Konklusionen er, at når man lærer at se astrallegemet, vil der være meget mere at iagttage, end det har været muligt at vise i illustrationerne, og man vil navnlig bemærke, at den fysiske forms genpart ikke kun er et svagt omrids, men sandsynligvis er det mest markante af dem alle.

For den utrænede clairvoyante vil dette sandsynligvis være tilfældet, for i begyndelsen vil det astrale syn kun yderst sjældent være fuldt udviklet. Den del af den clairvoyante evne, der som regel først træder i funktion, er naturligt nok den laveste, og det plan, der kan iagttages, ligger tæt på det fysiske. I mange år vil den clairvoyante ofte kun være i stand til at se de tættere grader af det astrale stof. Men dette stof, der svarer til stoffet i det fysiske legeme, er netop den type, der primært er koncentreret i genparten. For en iagttager med denne type clairvoyance vil den omgivende ægformede tåge selvsagt opleves som relativt mindre lysende og iøjnefaldende, end den i virkeligheden er, og det kan meget let bevirke, at den helt overses. Hvis det astrale syn ligger lidt over gennemsnitsniveauet, kan lidt af farverne måske opfattes, hvis der ses nøje efter. Det kræver, at man gør sig en anstrengelse, der svarer til den, man gør på det fysiske plan, når man anspænder sig for at se noget. En sådan anstrengelse forhøjer midlertidigt vibrationshastigheden i astrallegemet − eller rettere − anstrengelsen udvider evnen til at opfatte lidt højere vibrationer, hvilket bringer mere af det legeme, der betragtes, inden for det astrale syns rækkevidde. Et menneske, der er korrekt trænet i brugen af clairvoyance, har naturligvis lært at anvende synsevnen på alle underplanerne − enten på hvert enkelt plan for sig eller samtidigt på dem alle efter behov.

Mange spørger om astrallegemet viser sig som om det er iført tøj, og i bekræftende fald ønsker de at høre, hvor tøjet kommer fra. Da det fine astrale stof kan formes af tanken, er et menneske sådan, som det forestiller sig at være, og det er derfor let for enhver at klæde sig på, som man ønsker det. Hvis opmærksomheden er optaget af andre ting, reproduceres der som regel automatisk en eller anden almindelig dragt, som man er fortrolig med, og man vil da være iført det tøj, man jævnlig går med. Forfatteren kendte en ven, der i en længere periode uden at tænke over det altid viste sig på astralplanet iført kjole og hvidt. Sandsynligvis skyldes det, at han sent om aftenen helt naturligt forestillede sig, at var klædt på denne måde. Der var en anden, som altid var iført den buddhistiske munks æstetiske safrangule dragt. I begyndelsen var det sikkert tilsigtet, men senere blev det sandsynligvis en vane.

Den astrale genpart af det fysiske legeme eksisterer ikke alene i astralt stof, men også i mentalt. Det bevirker, at mennesket også under tilværelsen på de indre planer i høj grad bevarer den sidste personligheds udseende og erindring. Selv i kausallegemet er der en men­neskelig skikkelse − ikke fra en eller anden bestemt inkarnation, men en idealiseret blanding af det ædleste i dem alle − augoeides eller det himmelske menneske, hvorigennem den virkelige sjæl kommer til udtryk. Forholdene på dette høje eksistensplan er imidlertid så totalt anderledes end alt, hvad der kendes, at det derfor er håbløst at gøre forsøg på at beskrive det.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE