Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CLAIRVOYANCE - FUP ELLER FAKTA?
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Clairvoyance-fup-eller-fakta-Erik-Ansvang

CLAIRVOYANCE - FUP ELLER FAKTA? (8 af 9)


En clairvoyant har metafysisk syn. Men mange clairvoyante er ikke clairvoyante, for de kan ikke se de indre verdener. De føler eller fornemmer dem.

CLAIRVOYANCE - FUP ELLER FAKTA? (8 af 9)

Andre psykiske evner

 

Clairvoyance-fup-eller-fakta-12-Erik-Ansvang

 

I sjældnere tilfælde praktiserer psykiske terapeuter psykometri. Ordet psykometri er græsk, men kaldes også "genstandslæsning". Psykometri var oprindeligt betegnelsen for evnen til at læse eller se – ikke med de fysiske øjne, men med det indre syn. I dag bruger åndsvidenskaben ordet om evnen til ved berøring af en ting at kunne "se" eller "føle" denne tings fortidige historie – altså en slags clairvoyance eller clairaudience. En psykometri­ker kan f.eks. ved at tage en personlig genstand i hånden "aflæse" infor­mationer om personen og de begivenheder, der har udspillet sig i genstandens nærhed.

Hypnoterapi er en kendt og anerkendt terapeutisk metode til ændring af uheldige vaner som f.eks. rygning eller til kontakt med fortiden − en såkaldt regression. I regression føres en person tilbage til tidligere tidspunkter i det aktuelle liv eller til før fødslen – eller endda til tidligere inkarnationer ved hjælp af regressionsteknikker. Hypnose kan bruges til meget andet, for det er en effektiv metode, som kan benyttes til at skyde genvej til de mange ressourcer, der gemmer sig under overfladen hos alle mennesker. Gennem hypnose kan der skabes en direkte kontakt til underbevidstheden, og derved skabe forandringer i dagligdagen. Formålet med hypnoterapi og regression er at skabe kontakt til de indre følelsesmæssige blokeringer, for på den måde at forstå, ophæve eller ændre dem til noget, der er mere hensigtsmæssigt og positivt. Det drejer sig om at få omprogrammeret handle- og tankemønstre, som engang var nyttige, men som ikke længere har noget formål.

 

Clairvoyance-fup-eller-fakta-10-Erik-Ansvang

 

Hvad sker der? Hypnose er den græske betegnelse for de forskellige processer, hvorved en terapeut ved hjælp af sin vilje er i stand til at hensætte et andet menneske med svagere vilje i en slags trance. Hvis hypnosen ikke bruges til et positivt formål, falder handlingen ind under sort magi. I åndsvidenskaben betragtes hypnose som farligt − både fysisk og moralsk − for fysisk set påvirker den nerveæteren og de nerver, der kontrollerer blodets cirkulation i hårkarnettet. Og moralsk set bringes den hypnotiseredes vilje ind under hypnotisørens, og det er betænkeligt, hvis hypnotisøren ikke befinder sig på et højt moralsk niveau.

 

Clairvoyance-fup-eller-fakta-11-Erik-Ansvang

 

Håndlæsning eller kiromanti − et ord, der også er græsk − er også en af de alternative videnskaber, som stadig flere terapeuter tilbyder. Kiromanti går ud på at læse et menneskes anlæg og karakter og dermed dets potentielle skæbne ved tydning af håndens linjer og struktur.

Artikel-Clairvoyance-fup-eller-fakta-Erik-Ansvang
Download-fil: CLAIRVOYANCE - FUP ELLER FAKTA - Erik Ansvang


Artikel-Clairvoyance-fup-eller-fakta-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: CLAIRVOYANCE - FUP ELLER FAKTA