Newtons million ord om alkymi
Newton-forskerne har kunnet dokumentere, at udover sin egen bogsamlings 169 bøger om alkymi efterlod Newton sine egne manuskripter med næsten en million ord om alkymi.
Isaac Newton
I Newtons papirer om sine alkymistiske eksperimenter optræder udtryk som "the Starry Regulus ..." En alkymistisk proces, hvori der indgår antimon, kan resultere i udvikling af en særlig råmetaludgave kaldet Regulus, 'lille konge', et navn på en af de fem klareste stjerner på himlen og som netop blev indført i disse processer af de "empiriske filosoffer", alkymisterne. Hos dem blev det først og fremmest forbundet med antimon.
Når metallisk antimon renses i en kulild, skal det synke til bunds i en beholder eller smeltedigel, og den lille regelmæssigt formede klump, der fremkommer, skal igennem en yderligere renselse for at 'fremdrage' stjernen Regulus. Newton refererer, at "den sorte krage" (black scoria) og to purgationer (lutringer) med kaliumnitrat (kan kræve 3-4 purgationer) fremkalder en sølvskinnende stortakket stjerne.
Medmindre det stade med stjernen passeres, har man ikke 'den rette Regulus' til (fortsættelse af) sit værk. Newton skriver bl.a. om en sådan proces, at: "... the Regulus − after a purgation or two − starred very well ...".
Den molekylære struktur ændres tilsyneladende under lutring − forædling. Udtrykket "starred" blev brugt af Newton i bogstavelig forstand, når krystalformer i afkøling i den flydende metalliske overflade formerede triangulære grene omkring et centralt punkt og antog form af en reelt geometrisk struktureret, betragtelig stor 'sølv'stjerne!
Det er i senere tider blevet kritiseret, at en så begavet mand som Newton af den engelske stat "blot" blev sat til at være rigets møntmester. Men det gav ham ikke alene en god fast indtægt, embedet blev tilsyneladende også overdraget til ham pga. af hans alkymistiske viden om metaller. Ikke al praksis af alkymi var forbudt − f.eks. da hofastrologen John Dee genoptog sin praktiseren af alkymi, fik han en officiel licens til formålet fra dronning Elisabeth I.
I Danmark havde kong Christian d. IV også en alkymist ansat som møntmester − med værksted i en pavillon i Rosenborgs have i København. Hos Tycho Brahe var et lignende arbejde tilsyneladende stillet i udsigt hos den bøhmiske kejser Rudolph d. II, udover at Tycho Brahe skulle være kejserens rådgiver.
|