Tiden er en illusion
Det er ikke kun forandringsraten, der er en illusion. Det er nu tanken at sandsynliggøre, at selve tiden er en illusion, og at menneskets forhold til denne illusion har været under løbende forandring. Forhåbentlig kan informationerne inspirere til mere seriøs anvendelse af tiden, så længe mennesket er indhyllet i tidens illusion, for alene gennem arbejdet i tidens dimension, kan man frigøre sin bevidsthed fra denne begrænsning, og løfte den op på et højere niveau hinsides tid og rum.
Albert Einstein havde hele den etablerede videnskab i ryggen, da han pointerede, at tid og rum er hinandens forudsætninger. Han understregede desuden, at tid og rum er virkelighedens forudsætning. Uden tid og rum ville fysikernes fundament forsvinde, sagde han. Tid og rum er de absolut faste holdepunkter for den moderne naturvidenskab. Hvordan kan man så påstå, at tiden er en illusion? Men inden dette postulat uddybes, skal der kastes et blik på de helt store tidsaldre. I Østen har man altid forholdt sig til begge begreber … tiden som illusion og tid og rum.
Jordens tidsaldre
I de gamle skrifter kan man læse om bevidsthedstilstande og lokaliteter, der er hinsides tid og rum, men man hører samtidig konkrete informationer om Universets alder … altså i tid og rum. Vestens naturvidenskab anslår Jordens nuværende alder til mere end to billioner år baseret på studiet af blylommer forårsaget af radioaktivitet i klipper. Østens gamle hinduskrifter giver helt andre og mere detaljerede informationer:
Jordens Yugas eller tidsaldre kaldes: Kali, Dwapara, Treta og Satya (svarende til grækernes jern-, bronze-, sølv- og guldalder)
Hinduskriften lader den nuværende verdensalder finde sted inden for Kali Yugaen. Skriftens universelle cyklus er på 4.300.560.000 år og udgør en skabelsesdag eller den livslængde, der er tilmålt vores planetsystem i dets nuværende form.
Livslængden for et helt univers er i henhold til de gamle profeter … 314.159.000.000.000 solår – eller "en Brahma-alder".
Tidsaldre har en begyndelse og en ende. Det betyder, at Jorden har et livsforløb i tid, som slutter på et eller andet tidspunkt. Hinduskriften erklærer, at en planet som vores opløses af to årsager: Indbyggerne som helhed bliver enten fuldstændigt gode eller fuldstændigt onde. Det universelle sind producerer så en kraft, som frigør de bundne atomer, der udgør planeten.
_________________________________
[1] Dette vældige tal, som rishierne har opgivet, er baseret på forholdet mellem solårets længde og et multiplum af pi (3,1416, forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter).
_________________________________
|