(stammer fra græsk symbolon, varsel eller tegn) betyder, at det er noget, der illustrerer eller står for noget andet − et synligt tegn for noget usynligt eller uhåndgribeligt.

(stammer fra latin abstractus, at trække noget væk) betyder "den egentlige værdi", "fravær af tænkning" eller "uden mening".

At kende sig selv fuldt ud betyder, at man bruger alle tre elementer i sin intelligens. I virkeligheden erstatter den synteseskabende intelligens den direkte opfattelse (selvom den stadig er til stede) og den bogstavelige logik i begivenheder og i den symbolske fornuftsbetonede bevidsthed. Menneskets forståelse af det midterste princip eller sjælsprincippet er veludviklet, og de fleste har ressourcer nok til at bemærke forskellene mellem sjælsteknikker til sjælsbevidsthed (relationer, korrespondenser) og monadiske teknikker til samhørighed (identifikation, syntese), men har endnu ikke brugt dem med tilstrækkelig intensitet. Der findes intet bedre valg, når man arbejder med perspektiv, end den videnskabelige metode med personlige forsøg og iagttagelser − sådan som Francis Bacon foreslog i det 16. århundrede − for at kunne rejse ind i den abstrakte tænkeevnes enkelhed, der er synteseskabende intelligens.

Sjælsbevidsthed er ligesom relationer et teoretisk spændingsfelt mellem den konkrete og den abstrakte tænkeevne. Sjælen er ikke en genstand eller en ting, og den eksisterer ikke på et sted eller hænger over hovedet som en sky. Og den har ikke tilknytning til personligheden på en personlig måde. Den Ene Sjæl er et symbol på en speciel version af hierarkisk solar intelligens, og når man ikke længere giver efter for den personlige tænkning, vil sjælen være udtryk for, hvem man er, uanset om man ved det eller ej. Der er ikke risiko for, at man mister kontakten til kærlighed, fordi shamballisk syntese er knyttet til "kærlighedens kosmiske livsprincip". Det synteseskabende intelligensprincip er evigt tilgængeligt for mennesket ud fra en abstrakt betragtning, men for menneskeheden i almindelighed skal vægten fortsat lægges på sjælen, Solens hjerte, strålerne, Hierarkiet og Kristi sjælsbevidsthed

Planche - Bevidsthed-Intelligens

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Som gruppe fokuserer man i særlig grad som én sjæl eller på det hierarkiske midterprincip − dvs. relationen mellem den evige mangfoldighed og den absolutte enkelhed, mellem den konkrete og den abstrakte tænkeevne, mellem delene og helheden. Som en færdigbygget "bro" er man sjælen, det sande hjertecenter, hvis natur er hierarkisk intelligens (kærlighed). For at forenes sig effektivt med monadens synteseskabende erkendelse har man imidlertid behov for mere end kun sjælsenhed og gruppebevidsthed. Utallige former for hierarkisk bevidsthed ("Solens hjerte") har støttet og betinget mennesket, når det praktiserede den disciplin, og det gjorde de forsøg, der var nødvendige for at kunne gå fra en erkendelse til en anden, men det vil fra nu af blive med en afklaret tænkeevne via den synteseskabende påvirkning fra den Centrale Åndelige Sol (shamballisk erkendelse), at man når frem til at frigøre sit virkelige Selv. For at opleve samhørighed fortrænger man symbolsk: Sekventiel, hierarkisk sjælsopfattelse til et frit liv, som ER, og oplever en evig samhørighed med den virkelige verden.

Udover aspirantens personlige intelligens (lys), og den indviedes synteseskabende intelligens (vilje) og disciplens hierarkiske intelligens (kærlighed) har disse stadier også andre navne − f.eks. bevidsthed, sjæl, hjertecenter, tænkeevne, Kristus- eller Merkur-princippet, relation, mentalt midterprincip, Solenglen, Solens hjerte, det faste kors, strålerne, Hierarkiet, og mange hundrede navne fra forskellige kulturer op gennem menneskehedens historie, men de repræsenterer alle den samme relation mellem ånd og stof. Uanset om man kalder spændingsfeltet for sjælen, sjælsbevidsthed eller bare bevidsthed, så skaber det en inspirerende relation, der er redskab for den abstrakte tænkeevne og for monadisk væren. Bevidsthed har altid eksisteret, men (på grund af den iboende personlighed i dens relation til stof) kan den aldrig selv VÆRE. Når man erkender sig selv som sjæl − selvom sjælen aldrig kan være − så befinder man sig enten i uvished, eller tager nogle nøgleord fra åndsvidenskaben for at kunne fungere fra et højere niveau. Identificerer man sig med den evige samhørighed, så frigør man sig fra hjertets og sjælens endelige sjælsbevidsthed og fra restriktionerne "for altid og evigt".

_________________________________

[1] Synteseskabende energi er til stede overalt og ifølge sagens natur omfatter den begge lavere korrespondenser.

_________________________________