Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SOM-OM 2:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-SOM-OM-metoden-02-af-06-L-Rae-Lake

SOM-OM 2:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (5 af 8)


En relation til Shamballa betyder, at man skal anvende den kraftigste energi i verden - intelligensen - den abstrakte intelligens.

SOM-OM 2:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (5 af 8)

Abstrakt intelligens

 

Som-Om-02-06-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

 

At udvikle monadisk/shamballisk erkendelse (i modsætning til åndelig bevidsthed eller sjælsbevidsthed) betyder ikke, at man nødvendigvis arbejder sammen med gruppen (uanset hvor "udviklet" eller effektiv den er). Det kan man gøre som enkeltperson − som et enkelt element af den guddommelige intelligens. Når man står alene med sine holdninger, så afskæres man automatisk fra den hierarkiske erkendelse af enhed. På mentalplanet kan man ubevidst enten acceptere hinanden eller ikke acceptere hinanden. Hvis man forestiller sig, at man arbejder som én, så gør man det. Man transformerer mening til visdom ved på gennemgribende måde at reformere og forny alle de eksisterende menneskelige og hierarkiske forestillinger ved at se dem i forhold til en mørk baggrund af helhedens lys. Man opnår intet ved overensstemmelser og ydre relationer, men ved at bruge abstrakt intelligens til − i det indre − at frigøre sine holdninger i tidløse planetariske (monadiske) og solare (shamballiske) forbindelser. De tidlige Zen-tænkere tillagde yugen (mørkets kraft) særdeles stor værdi som en egenskab eller et aspekt af det, som japanerne kalder wabi (hensigtsmæssig, velovervejet tilbageholdenhed), der skaber grundlag for al Zen-kunst og -kultur. Andre shamballiske aspekter af wabi inkluderer shibui (fuldstændig enkelhed) og sabi (sandhed i ensomhed). Yugen er en intens erkendelse af et sjældent øjeblik eller af et mentalt "løft" med en uventet fornemmelse, der gør en nuanceret meningsfuld og synteseskabende forståelse mulig. Mod en dyster aura af yugen eller en mørk baggrund vil selv en råt tilhugget sten være smuk. Det mest bemærkelsesværdige ved synteseskabende intelligens er, at den er helt anderledes end de klodsede, logiske og fornuftsbetonede teknikker.

 

Som-Om-02-07-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

 

Relationer

Når det drejer sig om mening, kunne man spørge, "Hvilken relation er der mellem monaden og mesteren"? "Hvilken relation er der mellem den abstrakte tænkeevne, Shamballa og den Centrale Åndelige Sol?" Svaret kan være, at der findes relationer mellem den højere abstrakte tænkeevne, monaden eller "mesterens bevidsthed", den shamballiske vilje og den Centrale Åndelige Sol på forskellige planer og niveauer som højere og lavere relationer. Hvis de betragtes som synteseskabende, åbenbares de dog ligesom elementer, der kun er forskellige i forhold til hinanden, i størrelse eller standpunkt, for dybest set er de det samme, men bare ikke forbundet som en enhed. Menneskets sjæl (opdelende intelligens) er den første mester, og som åndelig sjæl (integreret intelligens) bliver man denne mester og forstår til sidst, at shamballisk eller solar erkendelse (synteseskabende intelligens) ganske enkelt er en fusion af alle mestres abstrakte tænkeevne til ét tankesind. Hvis man aldrig har læst en af Alice A. Baileys bøger, studeret matematik, mediteret, lært et andet sprog, læst en politisk eller filosofisk afhandling, tænkt over antahkaranaen, arbejdet på et internationalt projekt eller overvejet betydningen af planetarisk tjenestearbejde, kan man ikke sætte sig ind i, hvad abstrakt tænkeevne er.

Artikel-SOM-OM-metoden-02-af-06-L-Rae-Lake
Download-fil: SOM-OM-metoden 2:6 - L. Rae Lake


Artikel-SOM-OM-metoden-02-af-06-L-Rae-Lake
Læsefil med vendbare sider: SOM-OM-metoden 2:6