Illusionsplanet

Den astrale verden er mere farvestrålende. Og Solen opleves ikke som kilden til lyset på samme måde som i den fysi­ske verden. Den astrale verden oplyses af Solen, men den er desuden selvlysende.

I den astrale verden er kunstige former mere do­minerende end i den fysiske verden. Der er et uendeligt hav af evigt skiftende former. I den fy­si­ske verden kan man nemt se forskel på kunstige (f.eks. statuer) og na­tur­lige former (f.eks. mennesker). På astralplanet er det meget van­skeligere, for enhver tanke eller følelse danner straks en levende form. Disse former er sammenhængende strukturer, der reage­rer på den mindste bevidstheds­på­virkning, som ethvert le­vende væsen udtrykker. Og det er jo ikke kun mennesker, der har bevidsthedsytringer. Der er følelser i alle væsener – og der er spirende tankevirksomhed i andre væsener end menne­sket. Reaktio­nen fra astralstoffet be­står i, at der dan­nes en form, som ligner den til­stand, der har fremkaldt formen. Den er mid­lertidig, men den er absolut virkelig, så længe den er der.

Det hele opleves som levende, farvestrålende former, der er meget virke­lige. De er imidlertid kaotiske, og derfor er det meget svært at skelne, hvad der er hvad i den astrale verden. De clairvoyante, der har udforsket astralplanet, kal­der det for ”illusionsplanet”. For hvad er levende væsener, hvad er billeder og forestillinger, hvad er længsler, hvad er drømme, hvilke former rummer en levende livsenhed, hvad er en midlertidig tankeform … etc.?

Uselviske tanker er sjældne, men hvis et menneske tænker en tanke, der ikke vækker følelser, vil den være usynlig i den astrale verden. Den sætter ikke det astrale stof i svingninger og tiltrækker sig derfor ikke astralt stof.

”… det astrale plan har ingen virkelig eksistens, men er en illusorisk skabelse af menneskeslægten. Fra nu af vil det astra­le plan langsomt blive en døende skabelse … og i den sidste periode af menneskehedens historie (i den syvende rodrace) vil det ophøre med at eksistere. Dette er ikke tilfældet i dag … Det holder stadig de mange mennesker, der dør, som ”fanger”, fordi deres væsentlige reaktion på livet er begær, ønsketænk­ning og emotionel sansning. Dette gælder stadig for den store majoritet. Det astrale plan opstod i den atlantiske periode. Den mentale bevidsthedstilstand eksisterede da praktisk taget ikke …”

Alice A. Bailey: Esoterisk Healing, s. 451-52

Fysiske vaner skaber astrale betingelser

Den astrale tilværelse afhænger helt og holdent af mennesket selv. Hvis man har været emotionel og materialistisk i det fysiske liv, har man skabt en stærk binding til det fysiske liv og dets muligheder for begærtilfredsstil­lelse, og denne binding skaber betingelserne for det astrale liv. Hvis man derimod har levet et mere uselvisk liv, og har undgået at lade sig styre af følelser og begær, vil den astrale tilværelse være tilsvarende fri.

Eksempelvis vil mennesker med stærk afhængighed af alkohol, narkotika, røg eller andre stimulanser binde sig selv til astralplanets lavere regioner i en lang periode, og det vil være en pinefuld oplevelse. Årsagen er, at der ikke findes nogen mulighed for at tilfredsstille de indgroede begær. Samtidig befinder de sig på følelsernes eget plan, hvor de ikke har det fysiske legeme til at dæmpe de begærimpulser, der nu frit gennemstrøm­mer dem. Følelsesmæssige oplevelser er derfor langt kraftigere end i den fysiske tilværelse, og afviklingen af afhængighed vil selvsagt være meget ubehagelig. Mennesker, der vågner op i den astrale verden og konstaterer, at de ikke længere kan tilfredsstille drifter og begær, opsøger måske den fysiske verdens astrale genparter i et fortvivlet forsøg på at fortsætte de tidligere tilbøjeligheder. Mange fastlåser sig selv i de nedre regioner under vilkår, der er lige så forskellige som tilbøjelighederne.

Det samme gælder mennesker, der er opfyldt af had, aggressioner, sorg eller andre isolerende emotionelle tilstande. Eller mennesker med en unaturlig fokusering på det seksuelle … med et stærkt madbegær … etc. Disse emotionelle tilstande vil i lange perioder fastholde emotionelle og materialistiske mennesker på de lavere astrale underplaner.

Mennesker, der dør med uafsluttede opgaver eller stærke familierelatio­ner, vil ofte søge tilbage til de efterladte og forsøge at vise, at de stadig eksisterer. Hvis de efterladte samtidig sørger voldsomt, fastholder begge parter hinanden i en ond cirkel. Ingen af de involverede opnår noget med dette.