Når man dør den mentale død og aflægger mentallegemet, samles og integreres bevidstheden endelig i sjælslegemet eller kausallegemet på sjælens eget plan − kausalplanet eller årsagsplanet. Sjælslegemet er på menneskets nuværende udviklingstrin endnu mindre udviklet end mentallegemet, for sjælens legeme rummer kun det mest sublime fra alle inkarnationerne. Derfor er bevidstheden endnu mere indadvendt, end den var i den mentale verden. I begyndelsen af udviklingsprocessen er sjælslegemet blot en farveløs ægform, men efterhånden som mennesket udvikler sig, begynder der at vise sig en changerende smuk perlemorsglans ligesom i en sæbeboble.

Langt de fleste mennesker har kun aktivt stof fra det laveste underplan (det tredje) i sjælslegemet, og bortset fra et forholdsvis lille antal befinder alle sjæle sig på dette niveau. Dette plan er derfor planetens tættest befolkede plan, for her er samtlige 60 milliarder sjæle samlet på ét og samme plan. Uanset om man er i fysisk inkarnation eller ej, vil sjælen altid være til stede på dette plan.

De sjæle, der er i fysisk inkarnation, og derfor er forbundet med det fysiske legeme, vibrerer på en anden måde end de øvrige. Det er derfor let at skelne inkarnerede og ikke-inkarnerede sjæle fra hinanden. Unge sjæles sjælslegeme består af en næsten farveløs hinde, og de er kun drømmende eller halvt bevidst til stede. Kun de højt udviklede er vågne og bevidste, og de står som lysende stjerner i den mindre strålende menneskemængde. Og mellem disse yderpunkter findes alle mulige variationer i både størrelse, udstråling og skønhed.