Åndsvidenskabens teori

Åndsvidenskaben har en helt anden forklaring på bevidsthed. Den åndsvidenskabelige forskning har afsløret, at bevidsthed ikke skabes i hjernen. Menneskets bevidsthed skabes af en indre, dybere eller højere instans i mennesket, og når mennesket fungerer i sit fysiske legeme, bruges hjernen som modtager af bevidsthedsimpulser. Når impulserne modtages af hjernen, fortolker mennesket dem som tanker og følelser. Man kan derfor sammenligne hjernen med en radio, og at påstå at hjernen skaber bevidstheden, svarer til at påstå, at det er radioen, der skaber musikken.

Naturvidenskaben påstår som sagt, at mennesket er en maskine, der fungerer ved hjælp af mekanikkens lovmæssigheder. Men man kan f.eks. ikke forklare, hvad der sker, når et menneske falder i søvn. Der er tydeligvis forskel på et menneske, der ligger og slapper af på en seng, og et menneske, der ligger og sover. Det ene menneske er vågen og bevidst til stede i det fysiske legeme. Det sovende menneske er bevidstløs. Denne bevidstløshed kalder man søvn. Men bevidstløshed betyder, at bevidstheden i en periode har forladt den fysiske hjerne. Det fysiske menneske er derfor "bevidst-løs" – altså uden bevidsthed. Problemet for naturvidenskabens forskere er de logiske spørgsmål: Hvem slukker for den menneskelige maskine, når den falder i søvn? Og et endnu vanskeligere spørgsmål: Hvem tænder for den menneskelige maskine, når den vågner igen?

Åndsvidenskaben har derfor en vigtig pointe, for den almindelige psykologi har ikke nogen forklaring på det bevidsthedsskift, der sker under søvnen, netop fordi psykologer kun opererer med én verden – den fysiske. Set fra et fysisk eller naturvidenskabeligt synspunkt er bevidstløshed en gåde.

Åndsvidenskaben oplyser, at det inkarnerede menneske er forankret til det fysiske legeme med to energitråde: En livstråd, der er fastgjort til det æteriske hjerte, og en bevidsthedstråd, der er fastgjort i hjernen. Derfor er åndsvidenskaben i stand til at give denne forklaring:

Bevidstløshed betyder, at bevidsthedstråden

midlertidigt er trukket ud af hjernen

− bevidstheden har forladt den fysiske hjerne.

Det fysiske menneske er derfor "bevidstløs" – altså uden bevidsthed i den fysiske krop og den fysiske verden. Bevidstheden befinder sig i en anden dimension eller verden, og når det sovende menneske vågner, vender bevidstheden tilbage til det fysiske legeme, fordi bevidsthedstråden igen forbindes til hjernen. Og døden er intet andet end en permanent bevidstløshed i den fysiske hjerne. Der er imidlertid en forskel på søvn og død, for i døden trækkes både bevidsthedstråden og livstråden ud af det fysiske legeme, og mennesket er derfor ikke i stand til at vende tilbage til kroppen.