Intuition og illusion er modpoler

Intuition og illusion er modsætninger. Hvis intuitionen giver adgang til en direkte erkendelse af et aspekt af sandheden, er illusionen den sky, der tilslører sandheden ved hjælp af vrangforestillinger, fortolkninger og forklaringer. Hvis intuition er indsigt i virkeligheden, er det illusionerne, der indhyller tankesindet og dræber virkeligheden. Hvis intuition medfører identifikation med helheden, vil illusionerne forveksle denne identifikation med delene.

Der er derfor god grund til at kaste et blik på adskilthedens illusion, og se hvordan det intuitive og inklusive kan svække denne fejlopfattelse, som siges at være den største forhindring for menneskets videre udvikling.

Adskilthed er en tænkemåde, der afviser naturens indbyrdes enhed og integritet ved at fremhæve delenes betydning. Den voksende afgrund mellem rig og fattig i menneskeheden demonstrerer med al tydelighed potentialet i denne illusion. Det samme gør den globale miljøkrise. Idéen om adskilthed ligger til grund for materialismens moralkodeks, som dyrker det overfladiske og kortsigtede. Dybere og åndelige livstemaer ignoreres til fordel for tilliden til, at penge er vejen til det gode liv. Hvis man eksempelvis bruger sine ressourcer på at skabe det rigtige image eller slogan, der sælger med størst mulig profit uafhængig af produktets kvalitet og funktion, er det nemt at lukke øjnene for de skadelige langtidsvirkninger. Det betragtes som de andres problem.

De sociale problemer er overvældende, og de er et klart bevis på, at mest mulig lykke for flest mulig ikke ligger i en fremgangsmåde, hvor målet er at udnytte andre mennesker som arbejdskraft eller forbrugere. I virkeligheden er det indlysende, for det materialistiske system bygger på skånselsløs konkurrence, ubegrænset grådighed og kynisk egoisme. Det er baseret på idéen om den stærkes ret til at udnytte den svage, og den kloges ret til at narre den mindre kloge. Materialisme er baseret på adskilthedens illusion, som har skabt global fattigdom, åbenlys uretfærdighed og åndelig nød.

I Den Nye Tidsalder vil et godt menneskeliv blive vurderet på evnen til at vælge åndelige værdier og leve efter dem. Hvor hurtigt disse værdier vinder indpas, afhænger af hvem, der vælges som samfundets ledere. Det gælder både regering og folketing, erhvervsliv, uddannelsessystem osv., som alle må afspejle og udtrykke menneskehedens holistiske, humanistiske, inklusive, víse og fremsynede potentialer. Om det lykkes afhænger af evnen til at anerkende de nye værdier. Og det kræver, at mennesket udvikler den intuitive sans for menneskehedens enhed, for menneskefamiliens fælles skæbne og den indbyrdes afhængighed. Ud fra denne inklusive holdning vil man være i stand til at erkende, hvad der er til størst gavn for helheden og dermed for den enkelte.