Intuition i daglig tale

I daglig tale kaldes intuition ofte en slags forudanelse, en fornemmelse eller en evne til at tune ind på, hvordan andre mennesker føler. Men disse betegnelser giver ingen egentlig forståelse af intuitionen, og de er ikke meget bevendt som middel til at løse de store problemer i verden. De ligger også langt fra den intuition, som Albert Einstein selv betragtede som sit talents væsentligste kvalitet.

Hvis man slår op i et leksikon, kan man se denne definition på begrebet:

o Intuition (latin): Evnen til uden forudgående ræsonnement at løse opgaver eller forstå (nye) sammenhænge mellem fænomener.

o Intuitiv (latin): Dvs. præget af intuition. Intuitiv erkendelse er spontan. Løsningen på en opgave melder sig af sig selv, til forskel fra diskursiv tænkning, hvor man tænker sig frem trin for trin.

o Intuitiv indsigt (latin): Indsigt opstået via intuition lader sig vanskeligt kortlægge, men er i nyere tid blevet tillagt større betydning, endda for løsningen af meget komplicerede problemer, bl.a. af videnskabelig karakter. [1]

Disse almindelige holdninger antyder, at der i mennesket findes en højere sans – en ny erkendelsesevne. Denne evne er "intuition" – en højere sans, der kan blive et vitalt redskab til at skabe en bedre verden. Det er denne intuitive evne, Albert Einstein refererede til, da han understregede, at der ikke fandtes en logisk vej til erkendelse af naturens grundlæggende lovmæssigheder: "Der findes intet andet end intuitionens vej", sagde han. Og Jung kom med denne kommentar: "Intuition er en egenskab, der gør det muligt at se om hjørner." Denne forestilling er dog kun rigtig for den dagligdags intuition, som rækker fra lykketræf til tilfælde af telepati og forudviden, der i sin natur er knyttet til enkeltpersoner.

Et andet og mere beskrivende billede af den sande åndelige intuition er "evnen til at se gennem skyerne". Hverdagsintuitionen kan betragtes som "horisontal", for den er begrænset til personlige anliggender. En evne til at "se om hjørner" indikerer, at evnen kommer til udtryk på det fysiske plan. Ren eller sand intuition er derimod "vertikal". Den kommer til udtryk som evnen til spontant at erkende et aspekt af sandheden, sådan som den er i de overmenneskelige eller metafysiske bevidsthedsområder. Der er derfor tale om åndelig indsigt, som er uforstyrret af de mørke og tunge skyer af fejltagelser, halve sandheder, egoistiske begær og illusioner, som alle er menneskeskabte, men som skjuler sandheden og virkeligheden.

Menneskelivet består reelt af daglige kampe i et forsøg på at se gennem denne selvskabte tåge. Ren intuition er universel, og Alice A. Bailey udtrykker det sådan:

"... den er aldrig interesseret i eller rettet mod

afsløringen af noget, der vedrører det personlige liv."

_________________________________

[1] Lademanns Leksikon 2002

_________________________________