TAVSHED OG STILHED
SOM EN TEKNIK TIL VÆKST
Af Laurence Newey Fra The Beacon
Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org
Direkte link til The Beacon magazine: www.lucistrust.org/beacon/samplerequest.shtml
(Oversættelse: Ebba Larsen)

Du kan frit downloade "TAVSHED OG STILHED SOM EN TEKNIK TIL VÆKST" af Laurence Newey. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
TAVSHED & STILHED
I historiens løb har der altid været mennesker, der har foretaget pilgrimsrejser til fjerne dele af verden enten for at leve et asketisk liv eller for at fordybe sig i det guddommelige. De fleste aflagde løfte om tavshed for at skabe en mulig kommunikationsvej mellem denne verden og den næste. Men i dag har omgivelserne fået et stadig stigende støjniveau, som er svært at blive fri for. For det første er der færre steder at trække sig tilbage til, hvor der både er stille og sikkert, og for det andet er der forpligtelser, der skal opfyldes over for familie, venner og samfund. Alligevel har man den mulighed − selv nu, hvor man sidder fast i dette århundredes støj − at man ved hjælp af kræfter fra indre stilhed kan fremkalde sjælens udstråling, så der kan skabes åndelig ro over den hyperaktive menneskehed.
Dette tema er beskrevet astrologisk og esoterisk i teksten for Jomfruens tegn med ordene “Kristus i dig, håbets glans”, og det er denne kraftfulde tanke, der behandles i temaet om sjælens stilhed og dens virkning på den støjende personlighed. Jomfruens tegn er velegnet til på symbolsk måde at vise kunsten at være stille, fordi det illustrerer svangerskabet – det vil sige perioden mellem undfangelse og fødsel. Det svarer til Kristus-bevidsthedens lange opvækstperiode, før den kan komme til udtryk i den fysiske verden. Når denne fødsel finder sted, skabes der en åndelig familie, for Kristus-bevidstheden symboliserer sønnen, der styrker relationen mellem Faderen og Moderen og mellem ånd og stof.
Fødsel indebærer generelt en periode med smerte og støj. Det samme er tilfældet, når der er tale om den spirituelle udvikling i menneskeriget. Man kan paradoksalt nok hente trøst fra den strøm af vold, der bliver begået mod de sensitive trommehinder rundt om i verden, for i det tema, der her studeres, er der tale om en psykisk støj, som i de astrale og mentale sfærer skaber en forurening, som påvirker den nutidige levemåde med stress og indre spændinger. Den støj, der høres på det fysiske plan, er i virkeligheden blot et symbol.

Det er interessant, at oprindelsen til ordet støj er det latinske ord “nausea”, der betyder “sygdom”. Tidligere blev det i daglig tale brugt for den slags forvirring eller forstyrrelser, der ofte forekommer i forbindelse med for eksempel søsyge, og de fleste vil være enig i, at ordets betydning har relation til nutidens verden. Man vil nok bedre forstå årsagen til den nuværende støj og sygdom på planeten, hvis livet betragtes som vibration i stof, for overalt, hvor der opstår vibration i stof, bliver resultatet “lyd”. Det bagvedliggende motiv for hele evolutionen er at skabe og udvikle en harmonisk resonans i planetens substans og at harmonisere den med Logos’ tankeform på de kosmiske niveauer for ideation (det vil sige evnen til dannelse af forestillinger).
|