Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKORPIONENS TEGN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skorpionens-tegn-Jim-Bourne

SKORPIONENS TEGN (7 af 10)


Skorpionen tegn viser konflikter, der kræver prøver og overvindelse. Det skaber krisepunkter og giver impulser til en nyorientering, der fører til et vendepunkt.

SKORPIONENS TEGN (7 af 10)

Formålet

 

Formålet med disse grupper − uanset hvem de er, og hvor de befinder sig − er, at de efterhånden skal udvikle tre vigtige evner:

 

Skorpionens-tegn-08-Jim-Bourne

 

Den første er evnen til at arbejde i og med tankestof. I den forbindelse er det nødvendigt, at de nye grupper, der tager fat på det nye discipelskab, skal udvikle telepatisk forbindelse til hinanden. Hierarkiets telepatiske evner ligger langt over menneskets fatteevne. Bl.a. står de i telepatisk forbindelse med Sanat Kumaras råd i Shamballa. De er også i stand til at etablere en øjeblikkelig telepatisk forbindelse med hinanden. Radio og Tv er blot et plagiat i fysisk stof af mestrenes fuldkomne evner til vision og television.

Det siges, at alle i menneskeheden, der har disse medfødte evner, vil udtrykke sig tre retninger:

  1. I evnen til at være i telepatisk forbindelse med mestrene og deres medarbejdere.
  2. I evnen til at kommunikere med hinanden når de ønsker det.
  3. I sensitiv tænkning i relation til menneskeheden som en helhed.

På den måde kan en miniaturekopi af Det Store Hvide Broderskab blive etableret på Jorden, og i de kommende årtier vil verdens aktive disciple, de anonyme indviede i de mange verdensorganisationer og medlemmerne i Den Nye Verdenstjenergruppe automatisk respondere på den telepatiske sensitivitet hos de grupper, der arbejder i mestrenes mange ashramer. Alle kan arbejde hen imod dette mål, hvis tanken om enhed, om tjenestearbejde og frem for alt om kærlighed fastholdes.

Senere vil det blive muligt at give en specifik undervisning, som i stigende grad styrke forbindelsen, men i mellemtiden må en antydning være tilstrækkelig. Den skaber et fundament, og den skal accepteres og i nogen grad forstås, før arbejdet i disse pionergrupper kan blive en succes. Det gode råd lyder: Tænk på hinanden med kærlighed. Simpelthen! Kan man leve efter en regel, der tilsyneladende er så enkel? På den måde vil discipelgruppens æteriske legeme blive besjælet af kærlighedens gyldne energi og lys, og et netværk af lys vil blive opbygget. Det vil først skabe et fokuspunkt af energi i menneskehedens æteriske legeme og derefter også i planetens æteriske legeme.

Artikel-Skorpionens-tegn-Jim-Bourne
Download-fil: SKORPIONENS TEGN - Jim Bourne


Artikel-Skorpionens-tegn-Jim-Bourne
Læsefil med vendbare sider: SKORPIONENS TEGN