Sjælens præeksistens
F.eks. forklares det, at før Jorden blev til, eksisterede mennesker allerede som sjæle. Der er henvisninger til sjælens præeksistens i både Det gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det lyder utroligt, men åndsvidenskaben går et skridt videre og siger, at mennesket var og er det, der kaldes en Dhyan-chohan[1] (eller lysets herre) i en forudgående tidsalder. Menneskeheden er "nirvanier" − dvs. mestre, der har opnået nirvana, men som er vendt tilbage fra en tidligere Logos-inkarnation. Mennesker er nirvanier af aktiv intelligens, der dybest set er skæbnebestemt til at blive nirvanier af aktiv intelligent kærlighed.
I relation til Planetlogos siges det, at menneskeheden er en del af hans manifestationslegeme. Ligesom "Verdens Herre"[2] inkarnerede i planeten Jorden for at gennemføre sin fastlagte udvikling, på samme måde inkarnerer menneskesjæle også for at gennemføre deres fastlagte udvikling, som er i overensstemmelse med planetens udvikling. Med andre ord − det væsen, der besjæler Jorden, bruger planeten som sit fysiske legeme, på samme måde som menneskeheden, der som en enhed bruger Jorden som sit hjem. På denne objektive måde udarbejder Logos sine hensigter på det fysiske plan. Ethvert menneske er derfor − uanset om det er i eller ude af inkarnation − et "fragment af guddommelighed". Det er et aspekt af den guddommelige bevidsthed, der fungerer i tid og rum for at komme til udtryk.
_________________________________
[1] Dhyan-chohaner er “dhyanernes overhoveder” eller “lysets herrer”. Det er de guddommelige intelligenser, der deltager i Universets opbygning. I Den Hemmelige Lære sættes de i forbindelse med verdens “skabelse”.
[2] I åndsvidenskaben kaldes "Verdens Herre" også Sanat Kumara. Sanat Kumara er reelt Planetlogos' personlighedsaspekt. Sanat Kumara er Østens benævnelse for Gud.
_________________________________
|