Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KREBSENS TEGN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Krebsens-tegn-Jim-Bourne

KREBSENS TEGN (7 af 9)


Krebsens tegn kaldes for én af zodiakens porte, fordi det er den port, som sjælene for første gang passerer igennem til livet på det fysiske plan.

KREBSENS TEGN (7 af 9)

Erkendelse af karmiske årsager

 

Hvis man tænker over det, kan menneskets liv kun være et resultat af tidligere årsager. De nuværende egenskaber, racemæssige karaktertræk, nationale temperamenter og idealer viser, at noget er begyndt i en årsagsverden. Historiske forhold, relationer mellem nationer, sociale tabuer, religiøse overbevisninger og tendenser kan altsammen spores tilbage til de oprindelige årsager − nogle af dem er meget gamle.

Alt det, som sker i verden, og som med stor styrke påvirker menneskeheden − smukke og skræmmende tendenser, levemåder, civilisationer og kulturer, forudfattede meninger og relationer, videnskabelige opdagelser og kunstneriske inspirationer − det hele er aspekter af virkninger, der er begyndt som årsager et bestemt sted, på et bestemt niveau, i et bestemt tidsrum og af mennesker som enkeltpersoner og som gruppe. Her skal tilføjes alt det, man skulle have gjort, men som man ikke gjorde.

 

Krebsens-tegn-09-Jim-Bourne

 

Nu er høsten moden, og menneskeheden høster nu det, den har sået i løbet af de seneste århundreder: Skovrydning, udbredelse af ørkenområder, hungersnød, radioaktivt nedfald, syreregn, overfiskeri, vandforurening, kemisk og sundhedsfarligt affald, global opvarmning og meget meget andet. Det sker sideløbende med, at der er en tendens til at udligne karmaloven (på trods af at de mennesker, der deltager i processen, ikke kender den under dette navn). Mens fortiden hovedsagelig var karakteriseret ved kortsigtede løsninger og kortsigtede resultater, så er de nye holdninger i langt højere grad baseret på langsigtede løsninger. Der er en stigende erkendelse af behovet for at finde de årsager, der har skabt de aktuelle virkninger, før man iværksætter nye handlingsplaner. Disse holdningsændringer ser man overalt, og de kommer, fordi mennesket ikke har noget andet valg.

Set fra en esoterisk synsvinkel er det interessant, at alle altid reinkarnerer i grupper. Ja, man har endog foreslået, at det næste stadie for seriøse åndsvidenskabelige forskere vil gå let hen over den historiske vinkel i emnet reinkarnation, og i stedet se det fra en synsvinkel, der fokuserer på grupper, for at kunne forstå de store reinkarnerende grupper i relation til deres strålekvaliteter og til deres aktiviteter i menneskeriget gennem mange liv.

Artikel-Krebsens-tegn-Jim-Bourne
Download-fil: KREBSENS TEGN - Jim Bourne


Artikel-Krebsens-tegn-Jim-Bourne
Læsefil med vendbare sider: KREBSENS TEGN