Reinkarnation i Vesten

I Vesten opfattede og forstod man ikke helt rigtigt begrebet reinkarnation, før Østens filosofier blev tilgængelige. Før den tid var mennesker i Vesten stort set uvidende om reinkarnationsloven, fordi man kaldte den "sjælevandring", og fordi man på grund af uvidenhed påstod, at mennesker kunne blive genfødt i et dyrs legeme. Disse påstande er forfalskninger af åndsvidenskaben, som beskriver sjælens reinkarnation − den guddommelige gnist eller monaden − som reinkarnerer liv efter liv, tidsperiode efter tidsperiode og stadie efter stadie på evolutionens lange vej.

En anden vigtig naturlov, der hører til denne opfattelse, er loven om årsag og virkning, der også kaldes karmaloven, som Paulus meget præcist beskrev med ordene: "Hvad et menneske sår, skal det også høste".[1] Hans udtalelse kaster nyt lys over doktrinen om syndernes forladelse, fordi − som Helena Roerich så rigtigt understregede:

"Ved at tilgive tror mange,

at problemet er afsluttet,

men karmaen venter naturligvis forude …"[2]

Der findes mange forskellige typer karma: Individuel karma, familiekarma, gruppekarma, racemæssig karma, national karma og verdenskarma. Desuden er der karma, som er forbundet med den enkelte discipels liv. Der er hierarkisk karma. Og karma, der er forbundet med en tjenesteopgave, som alle disciple pålægger sig selv − navnlig på det stadie, hvor de skal optages i en ashram eller forberede sig til indvielse.

Karma fortolkes sædvanligvis som katastrofale omstændigheder og som en lidelsesfuld konsekvens − både for det enkelte menneske og for gruppen. Derfor er det ikke mærkeligt, at karma ofte kaldes gengældelsens karma og straffende karma. Derfor er det vigtigt at huske, at der også er en rigdom af god karma, som man kan kalde positiv karma, og den afbalancerer den karma, der betragtes som negativ.

Ifølge åndsvidenskaben begyndte menneskeheden at skabe karma i midten af den atlantiske rodrace, da det mentale princip begyndte at få stadig større betydning. Det siges, at egoismen, de grådige motiver, den hurtige respons på ondskabsfulde impulser − som menneskeheden er kendt for − skabte en tilstand uden fortilfælde i systemet. I den nuværende tidsalder svæver en enorm tankeform over hele menneskeheden. Den blev opbygget af menneskeheden på Atlantis og op gennem tiderne. Den er blevet styrket af begær og onde tilbøjeligheder af værste slags i menneskets natur og holdt i live af den lavere tænkeevnes hurtige respons.

_________________________________

[1] Galaterne 6,7

[2] Letter of Helena Roerich, II, s. 333

_________________________________