Reinkarnation - et udbredt begreb
Det er først, når man begynder at undersøge begrebet reinkarnation, at man opdager, hvor begrænset kendskabet i virkeligheden er til emnet. Man opdager også, hvor udbredt det har været i fortiden − eksempelvis når man ser mange tusinde år tilbage til civilisationer som Egypten, Babylon, Grækenland og Indien. Reinkarnation er kendsgerninger i flere verdensreligioners hellige skrifter − f.eks. i hinduismen, buddhismen og taoismen. Det er interessant, at flere andre religiøse retninger, der ikke officielt accepterer reinkarnation, har en esoterisk tradition, der inkluderer begrebet reinkarnation, eller i det mindste har en opfattelse af sjælens præeksistens.
I Mellemøsten var reinkarnation velkendt længe før kristendommens fødsel. Det var en tradition, der gennemstrømmede det, man nu kalder "det hellige land" − en tradition, som Kristus og hans disciple naturligvis kendte til. Hvordan kunne det være andet i et land, der havde baggrund i esoterisk judaisme, og hvor folkeslagene var blevet påvirket gennem årtusinder af egyptisk religion og af grækere som Pythagoras (billedet tv.), Platon og Sokrates? Man ved, at Jesus tilbragte en stor del af sin barndom i Egypten.
Derfor er det ikke overraskende, at reinkarnationslæren har en 500-årig tradition i den tidlige kristne kirke. Denne tradition fandtes hovedsagelig i den aleksandrinske retning, der inkluderede anerkendte navne som den hellige Clement, den hellige Gregory fra Nyssa, Justin Martyr og den mest bemærkelsesværdige af alle − Origenes. Det påstås, at den hellige Jerome erklærede, at der blev undervist i reinkarnation som et esoterisk mysterium i den tidlige kristendom.
Desuden er det langt fra klart, om kristendommen nogensinde officielt har afvist reinkarnationslæren. De fleste forskningsresultater afslører enighed om, at det var ved det 2. koncilium i Konstantinopel (det femte økumeniske koncil) i året 553, at doktrinen om sjælens præeksistens blev bandlyst (dvs. ekskluderet). Og det skete på trods af henvisningerne til en præeksistens i Det Gamle Testamente. Disse henvisninger (der indikerer en individuel eksistens, endog før Jorden blev skabt) findes i Jeremias' bog (12,5) og i Ordsprogenes bog (8,22-31) i Det Gamle Testamente. Der er desuden henvisninger i Johannes-evangeliet (17,5) og i Paulus' brev til efeserne (1,4) i Det Nye Testamente. Fra det 6. århundrede var denne afvisning af sjælens præeksistens elimineret fra begrebet reinkarnation i den officielle kristne lære.
|