Mystisk fortidsskrift

om stjerneemner

Kunne stjernebilleders mange fælles navne hos folkeslag i Stillehavet,
Asien og Amerika være fra en fortidig Stillehavs-kultur,
det sagnomspundne, sunkne Mu- eller Lemuria-kontinent?
I den tidligere ikke-tydede skrift fra fortidens Indus-folk
er fundet mindst 100 tegn identiske med skrifttegn fra Påskeøen
næsten halvvejs Jorden rundt i den anden ende af Stillehavet.
Senere fandt forskerne, at mange af Indus-tegnene især havde at gøre
med astronomi og astrologi. (l = Indus-skrift; P = Påskeø-skrift).

Hvordan så verden ud for mange tusinde år siden? Nutidens videnskab har efterhånden kendskab til mange forhold. Bl.a. er det ejendommelige træk opdaget, at nogle hidtil isolerede Amazonas-indianerstammer (mange indianersprog i både Nord- og Sydamerika er slet ikke indbyrdes beslægtede) i den brasilianske jungle taler et sprog, der kun findes hos nogle bjergstammer i det indre af øen Formosa/Taiwan (før revolutionen taltes her fem forskellige sprog) i Det Sydkinesiske Hav, der var land sunket for 12.000 år siden. Hvor er forbindelsen?

Kunne en del af de fælles navne for især stjernebilleder − udbredt uanset forskellige sprog i dele af Stillehavet samt i Asien og Amerika − have oprindelse i en fortidig Stillehavs-kultur, f.eks. det forsvundne kontinent Lemurien, også kaldet Mu som gamle indiske legender omtaler som sunket i op til flere omgange − ligesom Atlantis − her for 30.-50.000 år siden? Jf. også andre ligheder, f.eks. fandt Thor Heyerdahl identisk keramik på Stillehavsøer og i Peru.

I en ikke-tydet skrift fra det fortidige Indus-folk blev der i 1934 af sprogforskeren W. von Hevesy opdaget mindst 100 tegn, der var slående identiske med skrifttegn af ældgammel baggrund, fundet på Påskeøen næsten halvvejs Jorden rundt i den anden ende af Stillehavet.

Den daværende videnskab fandt tanken umulig og så imidlertid ikke disse perspektiver. Det er da også først omkring 1970, at gåderne omkring Mohenjo Daro-kulturens skrifttegn er blevet delvis løst − og herved afslørede stor interesse om astronomisk-astrologiske emner. − Jf. bl.a. Asko Parpola et al.: ”Further Progress in the Indus Script Decipherment” (The Scand. Inst. of Asian Studies, Spec.Publ. No 3, Copenhagen 1970).

Den forskning var udført af ovennævnte (finske) forskere, der omkring 1970 var ansat på Københavns Universitet. Da de fandt store ligheder med oldtidens elamitters kendte sprog (sydøst for Babylon) og med nuværende tamil-sprog i Indien − blev disse forskere i stand til at afsløre, at Indus-skriften bl.a. havde en hel del koncentration om astronomisk-astrologiske emner. F.eks. det græske Medusa-stjernenavn var i Indus Mahadahusa, ’store dæmonkvinde’ − senere fik hun/stjernen det arabiske navn Algol og var ofte betegnet som ”ulykkesstjerne”.

Forudsættes der forløbere for denne Indus-kultur − på baggrund af ligheder i mange fælles stjernenavne og -begreber i hele Stillehavs-området − kunne en sådan forhistorisk Stillehavs-kultur netop tænkes at have været leverandør af stjerneviden og traditioner til Indiens urbefolkning.

_________________________________

Ove von Spaeth
Uafhængig forsker.
Enkelte dele i teksten er fra bind 2 og 4 i forfatterens bogserie
Attentatet på Moses.
Yderligere information: www.moses-egypt.net

_________________________________