Lysets kræfter overvåger al denne ydre konflikt. Der findes nu en trefoldighed af kraft, der samarbejder med Hierarkiet og Kristus − en trefoldighed, der kan opfattes som kvaliteterne lys, kærlighed og kraft.

Det drejer sig om Buddhas energi, som er lys. Det drejer sig om Fredens Ånds energi, der er kærlighed, og som skaber rigtige menneskelige relationer. Og så er der Syntesens Avatars energi, der er en kraft, og som implementerer både lys og kærlighed.

Kristus indtog sin plads i midten af denne trefoldighed. Fra denne position begyndte hans arbejde for Vandbærerens tidsalder, og det vil fortsætte i de næste 2.000 år. På denne måde indvarslede han Den Nye Tidsalder på de indre åndelige planer og samtidig begyndte den nye verdensreligion at tage form.[1]

På samme måde som menneskemasserne i Fiskenes tidsalder responderede på kundskab og på det intelligente princip, så vil massernes bevidsthed blive vækket i Vandbærerens tidsalder til at respondere på rigtige menneskelige relationer, og det vil medføre, at de meget tydeligt giver udtryk for den gode vilje.

Det kan være vanskeligt at forstå og vurdere denne mulighed, men det var lige så vanskeligt for menneskeheden i de første århundreder af Fiskenes tidsalder at forstå den fremtidige vækst af verdens uddannelsessystemer og udbredelsen af den viden, der kendetegner nutidens civilisation og kultur. Tidligere resultater vil altid garantere fremtidige muligheder.[2]

Det store mål for Den Nye Verdenstjenergruppe er at danne en gruppe af de, der formidler den gode vilje i verden, og som samtidig er modtagelige over for viljen-til-det-gode. Denne opgave kan nu på konstruktiv og skabende måde intensiveres via Syntesens Avatars samarbejde med Kristus. Deres opgave er at indvarsle Den Nye Tidsalder.

_________________________________

[1] Uddybes i Alice A. Bailey: Kristi Tilsynekomst, s. 82

[2] Uddybes i Alice A. Bailey: Kristi Tilsynekomst, s.83-84

_________________________________