Tempelakustik
"Med en korrekt styret og uimodståelig kraft fremkaldt af harmoniske lyde kan truslen fra Jerikos uindtagelige mure nedbrydes, eller man kan gøre som Amphion, der ved hjælp af lyden fra sin lyre fredsommeligt rejste Thebens mure, hvor stenene ankom af sig selv og placerede sig rytmisk og efter mål …"
Joscelyn Godwin: The Mystery Of The Seven Vowels[1]
Meget tyder på, at det gamle Egyptens arkitekter var særdeles intelligente astronomer. Men ikke nok med det, for pyramiderne og tempelbygningerne har en unik akustisk virkning, og i et samspil mellem kamrenes dimensioner og proportioner kunne der skabes kraftfulde virkninger, når man benyttede bestemte lyde og bestemte typer af musik inde i templerne og pyramiderne.
I Osiris-templet i Abydos virker templets sten nærmest "levende", når man synger mantriske sange. Man får en fornemmelse af, at stenene synger med i bølger af symbiotisk lyd.
Forfatteren dr. Jim Hurtak, der forsker i hebræiske skrifter, kalder de egyptiske pyramider for "stemme-aktiverede geofysiske computere". Dr. Hurtak har angiveligt skabt synlige vertikale lysbølger inde i og over pyramiderne ved at intonere en særlig tone og særlige hebræiske hellige ord. Udvidet sansning og en tiltagende klarhed i alle sanser er i øvrigt en kendt virkning efter mantrisk sang.
"Omhyggelige videnskabelige undersøgelser af verdens vigtigste pyramider afslører, at de er ekstremt harmoniske konstruktioner, der ikke alene afspejler planeternes og stjernebilledernes positioner, men desuden er konstrueret som en kopi af chakraerne og hulrummene i menneskelegemet."
Paul White, temple harmonic researcher
Mantrisk sang omkring indvielsessarkofagen
Lyd og sundhed
Men denne gådefulde spejlingseffekt mellem Jorden og himlen skulle vise sig at blive endnu mere utrolig. I 1992 blev der gjort forsøg på at gå dybere i studierne om helbredelse ved hjælp af lyd, og her fandt man overraskende sammenhænge mellem menneskets fysiske og følelsesmæssige sundhed og stemmens lydfrekvenser. Stemmens frekvenser (som blev konstateret ved hjælp af en stemmespekteranalyse) viste sig desuden at afspejle det enkelte menneskes planetariske og stjernemæssige mønstre på fødselstidspunktet.
Solsystemets sang
NASA har optaget de lyde, som planeterne skaber ved deres bevægelse gennem rummet,[2] og de afslører solsystemets unikke "sang". Er det disse himmelske toner, der synger i mennesket? Efter at have analyseret lydfrekvenserne hos flere tusinde mennesker i England, Mexico og USA var der en fornemmelse af, at man havde opdaget den dybe forbindelse, som de gamle egyptere hentydede til, da de mejslede disse ord på Dendara-templets vægge: "Himlen og stjernerne skaber musik i dig".
_________________________________
[1] Joscelyn Godwin er forfatter og professor i musik ved Colgate University.
[2] Kan anskaffes hos The Smithsonian Institute
_________________________________
|