IV. TANKEFORMER

1. … enhver tankeform betragtes af Hierarkiet som en subjektiv og eksisterende enhed, der er iklædt finere stof, og som er i stand til at manifestere sig.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 460

2. … Intuition er formløs, og alligevel skal de idéer, der fornemmes intuitivt, udtrykkes via en form … den ligeværdige guddommelighed i form og formopbygning … Skønhed er dybest set den grad af guddommelighed, der kan komme til udtryk via en bestemt form … form og liv er ét. Der findes intet andet end manifesteret liv.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 315

3. … idéer er … kanaler for nye og nødvendige guddommelige energier. Idealer er idéer, der er forandret og reduceret til tankeformer, som kan præsenteres for offentligheden.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, s. 197

4. En "legemliggjort" idé er derfor helt bogstaveligt en positiv impuls, der udgår fra mentalplanet og iklæder sig et slør af negativ substans. De to faktorer vil blive betragtet som udstrømninger fra et endnu større kraftcenter, der udtrykker hensigt via dem begge.

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 533

5. … enhver tankeform finder ifølge sagens natur vej ind i større kraft- og energistrømme, der udgår fra markante tænkere af enhver grad, fra Planetlogos og nedefter … Det er her, nirmanakayaernes arbejde befinder sig, for de bearbejder strømme af tankeenergi og beliver de former, menneskeheden skaber …

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 919

6. Det er nu hensigten at studere:

Opbygning, vitalisering og "aktivering" af tankeformer. Når sjælen har skabt en modtagelig eller sensitiv tilstand i menneskets fysiske hjerne og fået den nødvendige respons, er opbygningsprocessen begyndt …

Når mennesket begynder at opfatte sjælens hensigt i sin fysiske hjerne, fortsætter det med at opbygge formen til sin idé. Mennesket begynder at organisere det nødvendige materiale på mentalplanet, hvor impulsen antager sin primære form. Belivelsen sker hovedsagelig på astralplanet, for enhver tankeforms livslængde (selv en form som solsystemet) er afhængig af den følelsesmæssige styrke og udholdenhed.

Den fysiske fortætning foregår på det fysiske plans æteriske niveauer. Efterhånden som det fysiske redskab opnår den nødvendige størrelse, bliver tankeformen adskilt fra sin skaber. Enhver idé, som har tilstrækkelig styrke, vil uundgåeligt materialisere sig i fast fysisk stof, men skaberens hovedindsats ophører, når idéen er bearbejdet på det mentale, astrale og æteriske plan. Responsen fra det faste og fysiske er automatisk og uundgåelig. Men nogle af de store og vigtige idéer, der er opstået i bevidstheden hos menneskehedens ledere, kan kun nå deres fulde manifestation ved hjælp af mange medarbejdere og mange tankesinds dynamiske impulser …

… mennesket skal gøre bestemte ting, som for overskuelighedens skyld opsummeres i det følgende:

Først og fremmest skal mennesket fastholde idéen tilstrækkelig længe til, at den kan registreres nøjagtigt i den fysiske hjerne … hele processen lettes betydeligt, hvis mennesket regelmæssigt mediterer, og gør det til en vane hver dag og time at forbinde sig med sit højere selv. Og før det lægger sig til at sove om aftenen, skal det prøve at "fastholde tanken" om at føre så mange sjælsimpulser igennem som muligt når det vågner. Når der er skabt en reaktion mellem sjælen og den modtagelige hjerne, når samspillet er gensidigt, og de to er afstemt efter hinanden, begynder det næste stadie. Idéen er undfanget.

Nu følger en vækstperiode, som igen er opdelt i forskellige faser. Mennesket reflekterer over idéen. Det tænker over den og skaber derved aktivitet i mentalt stof og tiltrækker det materiale, der kræves til iklædningen af grundtanken. Mennesket forestiller sig tankeformens omrids, farver den og bestemmer dens detaljer. Her ser man fantasiens store betydning, og evnen til at skabe en videnskabelig orden og struktur. Fantasi er kama-manasisk i sin oprindelse, for den er hverken ren følelse eller ren tanke. Den er en ren menneskelig skabelse og hos det fuldkomne menneske og naturens højere intelligenser erstattes den af intuitionen.

Når viljen eller den igangsættende impuls er tilstrækkelig stærk, og når fantasien eller visualiseringsevnen er tilstrækkelig levende, begynder vækstperiodens anden fase. Den består af følelsesmæssig motivering. Samspillet mellem mental impuls og følelse skaber det, man kunne kalde en pulserende rytme i idéens form, og derfor bliver den levende …

Vækstperiodens næste fase opstår, når tankeformen, der nu er klædt i mentalt stof og belivet af følelser, ifører sig et lag af astralt stof, og dermed bliver den i stand til at fungere både på astralplanet og mentalplanet. Og her vokser den hurtigt. Men man skal være opmærksom på, at opbygningsprocessen på mentalplanet fortsætter sideløbende, og at udviklingen nu er dobbelt. Her skal den bevidste bygmester være omhyggelig med at holde balancen og ikke lade fantasien få for stort spillerum. Det manasiske og kamiske element skal være afstemt efter hinanden …

Nu går idéen ind i en kritisk fase, hvor den er klar til at iklæde sig fysisk stof og antage æterisk form. På de æteriske planer får den en sidste impuls, som vil medføre det, man kan kalde dens "aktivering", eller den modtager den motiverende impuls, der vil resultere i, at den adskilles fra sin skaber og udsendes for at:

1. At antage en fast form.
2. At indlede en selvstændig tilværelse …

Efterhånden som belivelsen skrider frem, og energien fra et af centrene sendes ind i tankeformen, begynder den bevidste bygmester at udvide indflydelsen for at sende formen ud, så den kan opfylde sin mission, gøre den åndsvidenskabeligt "udstrålende", så dens vibrationer bliver mærkbare, og i sidste instans gøre den magnetisk, så noget i tankeformen vil skabe respons fra andre tankeformer eller tankesind, som den kommer i kontakt med …

Når tankeformen er blevet belivet og dens æteriske form er færdig eller "forseglet", som det hedder, kan den antage fast fysisk form, når det ønskes. Det betyder ikke, at alle menneskers individuelle tankeformer opbygger fast stof uden på den æteriske substans, men at de er årsag til aktivitet på det fysiske plan.

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 886-893