III. MEDITATION

1. … processen med at skabe tankeformer er en del af det arbejde, der udføres af enhver aspirant under den daglige meditation. Hvis den studerende vil huske, at man under morgenmeditationen lærer at opbygge og vitalisere tankeformer, så vil man få større interesse for sit arbejde.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 172

2. … den nye verdenstjenergruppe består af følgende grupper:

• Indviede og disciple, der ved, at de er en del af Hierarkiet.
• Aspiranter og kommende disciple, der er knyttet til Hierarkiet, men som normalt ikke er i besiddelse af den bevidsthedskontinuitet, der senere vil komme.
• De mennesker, som befinder sig på prøvestadiets vej, og som endnu ikke har tilknytning til Hierarkiet. De er imidlertid genstand for hierarkisk inspiration og har besluttet sig til at tjene deres medmennesker.
• Et stigende antal mennesker, der responderer på den nye verdenstjenergruppes idealisme og hensigt, og som er på vej til at slutte sig til gruppen.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 233

3. Hovedkravet er meditation, men ikke nødvendigvis den form for meditation, som filosofiske skoler og kirker anvender. Medlemskab i gruppen kræver også, at mennesket har udviklet en sensitivitet inden for et område af menneskelig forståelse. Der kræves desuden en evne til at være opmærksom på det, der kan tjene menneskeheden, og en medfølende forståelse for menneskelige behov …

Når man mediterer og tjener, så vil man gradvist opdage, at man bliver bevidst om, at der findes en indre gruppe. Det er mesterens ashram, der har den samme stråle, som den enkelte tjenestearbejder … Lidt efter lidt kommer neofytten ind i ashramens rytme, og lidt efter lidt ændres meditationen, som koordineres med den spontane og permanente ashramiske meditation. Glem ikke, at ashramisk meditation er blottet for personlighedens aspekter. Meditationen er i sin natur en permanent og konstant gruppemeditation på den guddommelige plan og specielt på det aspekt af planen, der umiddelbart skal virkeliggøres. Det er en pligt, som den pågældende ashram (eller flere ashramer) er blevet betroet. Den permanente tilstand i refleksiv meditation svækker ikke ashramens eller den enkelte discipels effektivitet, fordi to eller flere tankebaner og adskillige aktiviteter er mulige på samme tid. Det er også en lektie, disciplen skal lære.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 233-234

4. Meditation er dybest set det højeste redskab til fuldkommengørelse af det tredje guddommelige aspekt, der er intelligent aktivitet, og – som det tidligere er påpeget – udøves overalt inden for det universelle sinds periferi. Den er den vigtigste guddommelige inspirator. Det er den skabende formidler og den faktor, der forener og blander alle aspekter i det store hierarki af skabninger, der har relation til planetens grundlæggende åndelige natur. Det er den vigtigste arv fra det tidligere solsystem – tænkeevnen eller det aktive intellekt.

Meditation medfører, at der skabes koordinering mellem både instinkt, intellekt, intuition og bevidst identifikation. Den forbinder (til en permanent enhed) den såkaldt lavere eller konkrete tænkeevne, gruppens tænkeevne, den hierarkiske tænkeevne og den universelle tænkeevne. Den skaber en bevidst koordinering af disciplens centre og desuden af de tre planetariske centre. Den er invokativ, krævende, sammenkædende, modtagende og fordelende i sin natur. For disciplens vedkommende er den det mellemled, der skaber eller opbygger antahkaranaen, fordi den – via sjælen eller den åndelige triade – styrer hovedcentret, der er punktet for fokusering, for åndelig invokation og for åndelig modtagelse. Den styrer også pandecentret, der for disciplens vedkommende er det vigtige mellemled til fordeling af åndelig energi.

Hvad angår gruppen, medfører meditation fusion af gruppens medlemmer, til forenet invokation, og når invokationen har skabt respons, medfører den, at gruppen bliver modtagelig over for det, der er blevet åndeligt påkaldt, og dermed til gruppens åndelige tjeneste.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 226-227

5. Hemmeligheden bag alt meditationsarbejde i de tidlige stadier er evnen til at visualisere. Det er det første trin, som skal mestres. Disciple skal lægge vægt på visualiseringsprocessen, for i den ligger evnen til at benytte forestillingsevnens skabende kræfter sammen med mental energi som en metode til at fremme Hierarkiets mål og den guddommelige plan. Alle de nye metoder til meditation (som skal praktiseres i Den Nye Tidsalder) vil rumme visualisering som et første trin, og det skyldes:

a. Visualisering er det indledende trin til at bevise den åndsvidenskabelige lov, der siger, at "energi følger tanken". Alle, der er interesserede i åndsvidenskabelige studier, anerkender naturligvis teorien. En af de opgaver, disciple stilles overfor, er at erhverve sig faktuel viden om loven. Billedlig visualisering (som er en fast del af undervisningen i mange esoteriske skoler) er ganske enkelt en øvelse i at forbedre evnen til at visualisere. I uddannelsen til indvielse, skal visualiseringens ydre aspekt erstattes af en indre proces, som er det første skridt mod styring af energi. Visualisering af billeder har det formål, at aspiranten fokuseres i hovedet i et punkt midtvejs mellem hypofysen og pinealkirtlen. I området tegner aspiranten billeder og scenerier og erhverver sig derved evnen til at "se" både helhed og detalje i det, man ønsker at arbejde med. Visualisering af, hvad man kan kalde en "styret proces", foregår på en mere fokuseret måde i området direkte omkring pinealkirtlen. Pinealkirtlen danner et magnetisk felt, som i første omgang aktiveres af visualiseringens kraft. Her opsamles disciplens energi, som ledes bevidst til et af centrene. Denne fokuserede tanke skaber uundgåeligt virkninger i det æteriske legeme, og derved aktiveres to aspekter af forestillingsevnen.

b. Visualiseringsevnen er forestillingsevnens formbyggende aspekt. Processen falder i tre dele, som nogenlunde korresponderer med den skabende proces, som guddommen selv følger:

• Indsamling af energi inden for en indflydelsessfære.
• Fokusering af energien med tankens kraft, dvs. i et punkt i nærheden af pinealkirtlen. Energien er nu fokuseret.
• Udsendelse af den fokuserede energi ved hjælp af en billedskabende proces (ikke ved en viljehandling på dette tidspunkt) i en tilfældig retning, dvs. til bestemte centre i en bestemt rækkefølge.

Styringsprocessen kan blive en åndelig vane, hvis disciple udfører den langsomt og gradvist. I begyndelsen kan visualiseringsprocessen opleves som besværlig og nytteløs, men hvis man holder ud, vil man opdage, at den efterhånden bliver let og effektiv. Det er en af de vigtigste metoder, en mester benytter. Det er derfor af afgørende betydning, at man begynder at mestre teknikken. Den har disse trin:

• en proces med indsamling af energi,
• en proces med fokusering,
• en proces med distribution i en bestemt retning.

Disciplen lærer at udføre processen inde i sig selv og senere at lede energien (som er valgt bevidst i overensstemmelse med det aktuelle behov) til det, der ligger uden for disciplen selv.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 111-112

6. … Visualisering er bogstaveligt en brobygning mellem astralplanet og mentalplanet og den er derfor personlighedens modsætning til opbygningen af antahkaranaen. Astralplanet, personlighedens andet aspekt, svarer til treenighedens formopbyggende aspekt, det andet aspekt. Den skabende forestillingsevne "skitserer en form", som evnen til at visualisere og tankesindets energi kan benytte til at give formen liv og retning. Den giver hensigten en konkret form. Derved skabes der en forbindelse eller en energilinje mellem tankesindet og astrallegemet, og det bliver til en tredobbelt energilinje, når disciplens sjæl gør brug af denne skabende proces på en bevidst og konstruktiv måde.

Visualiseringsprocessen og brug af forestillingsevnen udgør de første to trin i den aktivitet, der kaldes opbygning af tankeformer. Mestrene arbejder med selvskabte former, som legemliggør åndelige tanker og guddommelig hensigt, som medfører, at den hierarkiske hensigt tager form. Derfor er det vigtigt, at man begynder at arbejde på den måde, bevidst og langsomt, og at man benytter de anvisninger, der her er givet, konstruktivt og skabende. Nutidens nød er stor og voksende, og ihærdig og målrettet arbejde er ønskeligt.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 113