Citater fra Tibetanerens bøger

I. SKABEREN

1. I arbejdet med at opbygge tanker skal mennesket give udtryk for det samme som Logos, Universets store arkitekt eller bygmester. Det skal følge hans arbejde som:

o Den, der undfanger idéen.

o Den, der iklæder idéen stof.

o Den, der vitaliserer idéen og dermed sætter tanken i stand til at bevare sin form og virkeliggøre sin mission.

o Den, der via følelser og kærlighed styrer tankeformen – i tid og rum – og beliver den, indtil målet er nået.

o Den, der – når det ønskede formål er nået – nedbryder eller opløser tankeformen ved at trække sin energi tilbage (esoterisk "vende opmærksomheden bort"), så de små liv (der er indbygget i formen) falder fra og vender tilbage til det store reservoir af deva-substans.

2. Ved alt esoterisk arbejde i mentalt stof, der skal manifesteres på det fysiske plan og dermed blive objektivt, skal mennesket arbejde som en enhed.

Det betyder, at det trefoldige lavere menneske skal være i stand til at underkaste sig sjælen, for derved kan sjælens dynamiske vilje styre den fysiske hjerne.

Det menneske, som på det fysiske plan arbejder bevidst med mentalt stof, skal følge en todelt metode: Først harmoniseringen med sjælen, sådan at planen, formålet og metoden kan overføres til den fysiske hjerne. Derefter en sekundær proces, hvor mennesket ved hjælp af hjernen realiserer planen, opbygger den nødvendige form, og så, efter at have opbygget og vitaliseret formen, "fastholder opmærksomheden på den".

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 876

3. Det menneske, der arbejder med hvid magi, skal så meget, som det er i stand til, ikke identificere sig med det, som det har skabt eller forsøger at skabe. Hemmeligheden for alle aspiranter er at være tilskuer og tavst iagttage – med eftertryk på ordet tavs. Meget positivt magisk arbejde bliver til intet på grund af, at den, der arbejder og opbygger i stof, mangler evnen til tavshed. Pga. tankeløs tale og al for meget snak dræber mennesket det, som det forsøgte at skabe. Tankens barn er dødfødt. Alle, der arbejder i verden, burde erkende behovet for den stille indre afstand. Det arbejde, der ligger foran enhver, der studerer instruktionerne, skal være at indarbejde en ubunden holdning. Det er den mentale ubundethed, som gør det muligt for tænkeren altid at være til stede på det høje og hemmelige sted og fra det fredelige center roligt og kraftfuldt at udføre sit arbejde.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 569

4. Sørg for, at mennesket ved, at det er bygmesteren og ikke bygningen.

Sørg for, at det lader være med at beskæftige sig med råmaterialet på det fysiske plan, men i stedet studerer mønstret og planerne og fungerer som stedfortræder for den guddommelige tanke.

Sørg for, at det bruger to energier og arbejder med tre love. Energierne er hensigtens dynamiske energi, der er i overensstemmelse med planen, samt følelsernes magnetiske energi, som fører bygmestrene til centret for handlingen.

Sørg for, at følgende tre love overholdes: Loven om syntesens begrænsning, loven om vibrationers vekselvirkning og loven om aktiv handling. Den første vedrører livet, den anden vedrører opbygningen, og den tredje skaber manifestationen.

Sørg for, at mennesket først beskæftiger sig med de ydre bygmestre ved at udsende sin påkaldelse til periferien af sin indflydelsessfære.

Sørg for, at det sætter den levende substans' vande i bevægelse i kraft af sin idé og sin impuls, mens det styrer bygmestrene efter sit formål og sin plan.

Sørg for, at det opbygger med skelneevne og dygtighed og altid bevarer styringen uden at komme i nær kontakt med sin tankeform.

Sørg for, at det i tid og rum projicerer sin form via visualisering, meditation og kompetent handling og på den måde skaber det, som dets vilje befaler, dets kærlighed ønsker og dets behov skaber.

Alice A. Bailey: Hvid magi, s. 292

5. … det indviede menneske har via meditation lært at skabe kontakt til sjælen, tankens søn, der er mennesket selv, og det har efterhånden identificeret sig med sjælen. Det bliver i realiteten sjælen og kan i tankens verden skabe de levende former, der bringer lys og hjælp og sandhed til andre. På denne måde tjener det.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 348