Hensynet til mesteren
og hans ashram
Det er et vigtigt faktum, at en discipel kan nå til det udviklingsstadie, hvor det er muligt at erkende, hvem mesteren er, hvis ashramens opgave foregår i den fysiske verden. Det kan være en nøglefigur i en større sammenslutning eller i en regering. Disciplen kender sin tavshedspligt for at beskytte sin ashrams tjenestearbejde og sin mesters tillid.
"Tavshedsmure" er ikke alene usynlige slør, der vogter over talen. Murene opbygges først i tankesindet. Man lærer (med Tibetanerens ord) "at arkivere sine tanker" og at undgå at sammenblande de forskellige interesse-, arbejds- og tjenesteområder. Man skal tænke helhjertet på ét enkelt område ad gangen og udelukke de andre. På den måde er der ikke fare for uforsætlig og uklog tale.
Det vil være klogt at holde øje med, om man er faldet i stolthedens og indbildskhedens fælde. Den kan man nemt falde i, hvis man er følsom over for modstand og latterliggørelse fra mennesker, der ikke er esoterikere. Hvis man hører (måske ved et brud på et tavshedsløfte), at en kendt person er esoteriker, kan det være fristende at prale og sige til de mennesker, man ønsker at påvirke med sin egen holdning, at den kendte person er esoteriker, og tror på det samme, som man selv gør. Hvis man gør det for at gøre de esoteriske emner "respektable", skader man disciplens opgave og discipelskabets tjenestearbejde.
At kunne skelne både teoretisk og i praksis er nødvendigt, for mange vanskeligheder opstår på grund af sammenblanding af forskellige gruppers indflydelser. Det kan man undgå ved at få en forståelse af gruppernes forskellige "magnetiske" arbejdsområder, ved omhyggeligt at definere "ringmuren" (ring-pass-not), og derefter opbygge og opretholde de beskyttende "tavshedsmure" mellem de forskellige grupper. Det svarer til de beskyttelsesvæv, der eksisterer mellem chakraerne. Tavshedens kunst skaber en klog fordeling af opmærksomhed, energi og evnen til hurtigt og harmonisk at skifte fra et magnetisk område til et andet.
Der er tidspunkter, hvor man skal tale, og tidspunkter, hvor man skal være tavs. Men der er også miljøer, hvor esoterisk dømmekraft og "tavshedsmure" forhindrer esoterisk tale.
"At vide, at vove, at ville og at være tavs."
|