Grundlaget for åndelig udvikling er udvikling af skelneevnen. Det inkluderer evaluering og refleksion, valg og beslutning på de mentale, astrale og fysisk-æteriske planer. I forbindelse med skelneevnen er det nødvendigt at være i besiddelse af diskretion. Det er vigtigt, at esoterikere forstår betydningen af "tavshedens mur", hvis de underviser sig selv.

Mange har på den hårde måde og via bitter erfaring lært, hvor nødvendigt det er at praktisere tavshed. Med nødvendig omtanke kan man spare sig selv og andre for mange vanskeligheder. Og det tjenestearbejde, man praktiserer, kan blive langt mere effektivt. Behovet for rigtig brug af både tale og tavshed kan man vurdere på to måder: Først ud fra et ønske om at udvikle sin karakter og sunde fornuft, og derefter ud fra en esoterisk synsvinkel. De to måder er beskrevet detaljeret i Kosmisk Ild.[1]

De "tavshedsmure", der her er tale om, drejer sig om forståelse af, hvornår det er klogt at være tavs om sin esoteriske overbevisning, sin esoteriske uddannelse eller sin forbindelse til en eller flere af de esoteriske grupper og skoler. Her tænkes der ikke på de disciple, der har et livsmål og et tjenestearbejde, hvor de underviser i åndsvidenskab, men på de aspiranter, studerende og verdenstjenere, der i deres relation til andre grupper er sammen med mennesker, som ikke er interesseret i åndsvidenskab, eller som måske endda er modstander af den.

Det er nødvendigt at skelne. Ikke fordi man ønsker at undgå spild af tid og energi ved at fortælle om sin esoteriske overbevisning, men for at gardere sig mod, at tjenestearbejdet ødelægges. Processen kræver, at man opbygger en "tavshedsmur". Hvis man benytter en mur som symbol, skal det ikke være et billede af en betonmur, men en mur af lys og tolerance, der beskytter interesse- og tjenesteområder.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: En afhandling om Kosmisk Ild, s. 894-897

_________________________________