… den nye verdensreligion vil blive baseret på videnskaben om tilnærmelse, og den vil efterhånden erstatte de nuværende verdensreligioners dogmer og ritualer. Derfor har den indsats, der udføres af disciple i de nye grupper, stor betydning. Grupperne arbejder i virkeligheden med en proces, der skal forankre en ny religiøs idé, et frø til en ny aktivitet, som på et senere tidspunkt vil spire, vokse og bære frugt og indvarsle en ny metode til tilnærmelse til Gud …

… at danne grupper til specielt tjenestearbejde, der går ud på at organisere kræfter, processer og former med den nye teknik til tilnærmelse til Gud eller Hierarkiet (der ligger midt mellem den åndelige virkelighed og menneskeheden). Det er hovedmålet. Vær derfor opmærksom på grupperelationen, som er det eneste, der har virkelig betydning. Det er kun den, der kan frigøre den ophobede energi på den subjektive side.

Næste vigtige faktor er en dyb overbevisning om den åndelige verdens subjektive eksistens. I Den Nye Tidsalder – i dagene omkring fuldmåne – vil fremtidens religiøse ceremonier nærme sig Hierarkiet på en bestemt måde, for:

a. At intensivere det åndelige liv ved bevidst at tilføre åndelig kraft.

b. Opnå åndelig illumination via kontakt med lysets kraftcenter, Hierarkiet.

c. At samle styrke til større dynamisk aktivitet i en efterfølgende periode med tjenestearbejde.

d. At skabe syntese i menneskehedens subjektive og objektive liv.

Det medfører en teknik til tilnærmelse, der er baseret på erkendelse af de nævnte mål, og til et forsøg på at se den tibetanske mester Djwhal Khul, som for gruppen symboliserer den åndelige vision. Og til etablering af en teknik til en tilnærmelse, der symboliseres i det ritual, der her er omtalt, hvor deltagerne skal forestille sig et gyldent bånd af lys. Det skal visualiseres sådan, at det forbinder gruppen med den tibetanske mester. Metoden til tilnærmelse er den vej, som efter planen skal blive et mere velkendt symbol, end det tidligere har været i menneskehedens religiøse liv.

Det medfører gruppemedlemmernes erkendelse af nødvendigheden af en tættere grupperelation i gruppens egen kreds og til mesteren. Det er en symbolsk erkendelse af verdens behov for kærlighed, og det eksemplificeres ved at have en forstående holdning og god vilje og ved, at menneskeheden knytter sig nærmere til Hierarkiet. Tidligere er den esoteriske vægt blevet lagt på det enkelte menneskes tilnærmelse til den indre gud repræsenteret af sjælen – den indre mester. I fremtiden vil vægten blive lagt på hele menneskehedens tilnærmelse til Hierarkiets mestre, og det vil ske med et stigende antal grupper af aspiranter og disciple. Den hierarkiske medarbejder, som grupperne får forbindelse til, vil svare til gruppernes status, viden og indre oplysning.

Erkendelse af at sand esoterisk lydighed og en intelligent respons på tilskyndelsen fra gruppens sjæl og på Hierarkiets "magnetisme" er den næste store forudsætning for arbejdet. Det vil medføre, at den teknik, der kræves, praktiseres på den rigtige måde, og at man ikke interesserer sig for fænomener og ikke analyserer (på dette stadie) nogle af de virkninger, der iagttages. Individuel analyse forhindrer gruppeerkendelse. Det er et punkt, der skal overvejes og huskes …

Individuel tilnærmelse skal forenes i en gruppetilnærmelse. Gruppers tilnærmelse vil en dag foregå som en organiseret tilnærmelse af den samlede menneskeheden. Det tredje stadie kan (ligesom de to forrige) inddeles i flere aktiviteter, der kræver en mental forståelse hos gruppen:

1. Visse erkendelser bliver mulige. Og der findes to:

• Første erkendelse: At tilnærmelse er mulig for enkeltpersoner, for grupper og for hele menneskeheden.
• Anden erkendelse: At energier, der normalt ikke kan kontaktes, kan opfattes og bruges, forudsat at de kontaktes af hele grupper. Derved beriges både den enkelte, gruppen og menneskeheden.

2. På disse tidspunkter kan man nærme sig Hierarkiet, kontakte mestrene og bekræfte Hierarkiets eksistens. Det kan medføre aktivt bevidst samarbejde med den plan, Hierarkiet tjener. Glem ikke at Hierarkiet nærmer sig menneskeheden ved at bruge en bestemt teknik, og dermed har man en vigtig dobbelt aktivitet. Første trin i den dobbelte aktivitet fandt sted for millioner af år siden ved tidspunktet for individualiseringen, og dermed blev menneskeheden skabt – det fjerde naturrige. Andet trin er under hurtig udvikling, og det vil resultere i manifestationen af indvielse. Det mellemliggende trin er integrering. Dermed er der sået et frø til en ny videnskabelig religion, der kaldes videnskaben om tilnærmelse. Menneskeheden kan bevidst deltage i tilnærmelsen, for udviklingsniveauet tillader det. Mennesket kan opfatte målet, deltage i en fælles udvikling og leve op til de nødvendige forudsætninger.[1]

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 67-74

_________________________________