Petra

T.v.: Petras tempel Kazneh i græsk-romersk stil,
hugget direkte ind i klipperne,
her set fra den smalle adgangssti gennem bjergene.
Også arabiske legender taler om Moses’ skjulte skat,
men lader dette langt senere tempel være gemmestedet.
T.h.: Fra selve Kezneh ses adgangsstien til Petra.

Af Bibelens Moses-beretning ("4. Mosebog 20,22) fremgår det, at Moses og israelitterne også nåede til bjerget Hor, 1.336 m højt, på arabisk kaldet Djebel Haroun, ’Ahrons bjerg’. Videre oplyses det, at Ahron senere døde og blev begravet her:

"… ved grænsen til landet Edom …"

− dvs. det land, som edomitternes konge nægtede israelitterne at drage igennem − ad den såkaldte "Kongevejen". Oldtidsforfatteren Josefus angiver i "Antiquitates" (4,82-83), at bjerget Hor (Djebel Haroun) er beliggende i kort afstand − her ca. 5 km − fra den skjulte (dal med den senere) bjergby Petra, hvor grænsen til Edom var. I perioder har edomitternes område også omfattet Petra.

En tidlig tradition − der stadig er stærk hos lokale arabere − forbinder Moses med Petra. Tæt ved dette velegnede opholdssted løber en ørkenbæk eller regnflod, en wadi, regnflodsbækken, der er opkaldt efter ham, Wadi Musa. Det var almindeligt før nogen turistindustri senere i antikken, at når et sted var opkaldt efter en person, mente man, at personen engang reelt at have haft tilknytning til stedet. I Petra var der rigelig plads til Moses og hans folk. I selve byen i dalens ene ende boede på et tidspunkt senere hen 25.000 borgere.

Derfor må det antages, at Moses med israelitterne tog ophold i Petra, der er perfekt til formålet ved at være uindtagelig: Placeret i en helt lukket klippedal. Stedet har kun adgang via en cirka to kilometer lang kløft, som er let at forsvare, idet den er ekstrem smal, ikke over 1,5 m, og med høje lodrette bjergvægge. Inde i Petras flere kilometer lange dal er der vand til kvæget i to (dog periodiske) småfloder: Hermed opfyldtes vand og fouragering som altafgørende krav for at kunne lejre en større hær. Desuden er der på et meget tidligt tidspunkt indhugget en vandtransportrende, der ikke bemærkes med det samme, fordi den er placeret et stykke oppe i klippevæggen i den smalle sti, der fører ind til byen-

Billedet: Den finske bibliotekar og forsker, Juvelius, der deltog i Parker-ekspeditionen i 1909-1911, tegnede i Petra denne skitse over områdets spændende steder, der skulle undersøges.[1]

Moses’ og israelitternes ophold i Petra som en hovedbase, valgt ud fra samme strategiske mønster som både Sinai-dalen og senest Nebo-basen, var etableret i længere perioder inden for de 38 år. "5. Mosebog" omtaler (2,1-14) kun 18 lejrpladser til alle disse år, samt at de gang på gang − og indtil de alle drog til den ny base på Nebo lige før invasionen − boede i Kadesh-barnea, hvis lokalitet aldrig er fundet eller bevist!

_________________________________

[1] Gengivet med tilladelse fra Erling Haagensens bog Tempelherrernes skat (Bogan 2000) − illustrationen tilhører forfatterens kopisamling af Juvelius’ papirer.

_________________________________