Sinai-dalslettens fordele
Sinais aflange dalslette med en midtvejs hævning, der diskret kunne spærre for fjenders indblik (bungalow-hotellet, her set fra forfs. View fra foden af Moses-bjerget, blev opført i 1985).
Det fremgår også af Bibelen, at den store gruppes langsommelige march til Sinai-bjerget varede nogle dage. Traditionen angiver, at det netop var dette sted. Og netop her er der overordentlig gode strategiske fortrin. De fleste af detaljerne omtales ikke i forskernes hypoteser, der ofte ønsker at placere stedet i en anden lokalitet eller helt afvise beretningen. Men de fremlagte informationer bestyrkes ved observation direkte på stedet.
Grundige iagttagelser af disse lokale forhold − på en tid hvor stedet stadig var uberørt − blev foretaget af en anden rejsende, Arthur Penrhyn Stanley, Dean of Westminster[1] − kan der ikke være nogen tvivl:
"… At en sådan slette overhovedet vil kunne findes foran et sådant bjerg, er et så bemærkelsesværdigt sammentræf med den hellige beretning, at det ikke alene er et stærkt indicium på grund af dets identitet med scenen i Bibelen, men også fordi denne scene i sig selv er blevet beskrevet af øjenvidner …"
"… Enhver der kommer ned fra de indelukkede bjergbassiner bag Ras Sa(f)safeh-bjerget og gennem de skæve slugter, som flankerer det i nord og syd, vil høre lyde båret gennem stilheden fra sletten, men vil ikke se selve sletten, før man bryder frem fra Wadi el-Deir eller Wadi Lej − og når man gør det, vil man med det samme være under det spidse Sa(f)safeh-bjerg …".
Forsvarsmæssigt var det altså et ideelt område, afskærmet fra fjendens blik og beskyttet mod uventet indtrængen af en større samlet fjendestyrke, idet der kun var snævre adgangsforhold.
Artiklens forfatter har under et af sine Egypten-rejser ved selvsyn kunnet konstatere, at den pågældende slette er ideel − eller rettere optimal, hvad angår netop både strategiske og forsyningsmæssige hensyn under de daværende forhold. For at få et yderligere begreb om størrelsen i praksis viste en afskridtning i dalslettens længderetning at tage op til 1½ time − foretaget mellem dens absolut yderste ender.
Herved erfarede man endnu en fordel: Den flade dalbundsslette med udsyn til bjerge i dalens fjerne ender hæver sig "ubemærket" i midten, så en lejr i dalens ene ende ikke kan opdages af indtrængere fra den anden.
Af forståelige turistmæssige årsager har man − efter en stor indvielse ved Egyptens præsident Mubarak 25. april 1985 − ladet en stor del af denne dalslette bebygge med en hel landsby, hoteller, hospital, energi- og kloakstationer osv. − men hovedsagelig i den store sidelomme af sletten. Der bor flere tusinde mennesker inkl. personale og turister − næsten lige så mange som israelitterlejren reelt rummede. Alt kunne − med samme indtægt − være anlagt i dalen lige udenfor, så man kunne have fredet den store dalslette totalt med den historiske og landskabsmæssige enestående lokalitet.
_________________________________
[1] Arthur Penrhyn Stanley: Sinai and Palestine, 2nd ed., London 1885, pp. 107-109
_________________________________
|