Jerusalems underjordiske labyrint 

Tempelriddere søgte i Jerusalems underjordiske labyrint i 9 år fra 1118, hvor de havde indstiftet deres organisation, netop kort efter det første korstog i 1099. Fandt de noget? Hurtigt foretog de også undersøgelser i dobbelthulen i Makpela (Abraham-familiens gravsted) i Hebron, i Petra og nede i Egypten − og Etiopien, hvor de har efterladt deres heraldiske mærker i nogle af kirkerne. De første tempelriddere skulle officielt beskytte pilgrimmenes hellige steder, men f.eks. Petra hørte bestemt ikke til blandt dem. Korsfarerne var trængt ind i Egypten, men lige nord for Cairo blev de slået af egypterhærens anfører, den store hersker Saladin. Men repræsentanter fra selve tempelriddernes særlige gruppe nåede videre − ikke som erobrere, men på eftersøgning. De kunne sandsynligvis ikke være kommet tilbage til Palæstina andet end ad søvejen (Røde Havet), fordi den sejrrige egyptiske hær nu dominerede områderne, hvor tilbagerejsen ellers skulle foregå. Det er sandsynligvis hovedsagelig de, der nåede til Etiopien, og man regner med, at de er blevet der.

Billedet: Plan over tunnel, bygget af kong (H)ezekias (727-698 f.Kr.) den er blot én blandt flere tunneler under Jerusalems tempelbjerg, hvor Pagtens Ark påstås at være gemt. Parker-ekspeditionen sporede desuden eksistensen af hemmelige tunneler skjult bag vægge af "kunstig klippe".

Tempelriddernes malteserkors blev anbragt
i Etiopiens gamle kirker, her: Sankt Maria-kirke,
som den hjemkomne prins − nu konge − Lalibela,
lod udhugge i ét stykke af en kæmpe klippeblok.