Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MAGI & METAFYSISKE KRÆFTER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Magi-og-metafysiske-kræfter-Erik-Ansvang

MAGI & METAFYSISKE KRÆFTER (22 af 27)


Fortidens kulturer og civilisationer opnåede storhed bl.a. fordi menneskeheden dengang kendte, kontrollerede og brugte magi og metafysiske kræfter.

MAGI & METAFYSISKE KRÆFTER (22 af 27)

Hvirvelkanonen

 

Henry Kjellson fortæller, at under Anden Verdenskrigs første stadier blev det sagt, at tyskerne var ved at afprøve hvirvelkanoner, dvs. et våben, hvor energien var samlet til en lufthvirvel, som slyngedes mod sit mål. Når hvirvlen ramte målet, blev dens samlede energi udløst med ødelæggende virkning. Henry Kjellson foreslog, at man skulle foretage forsøg med indretningen for at konstatere, om den havde nogen fremtid for sig. Forsøgene viste, at det ikke var tilfældet. Grunden var, at hastigheden i baneretningen var alt for lille – kun en brøkdel af lydens hastighed.

I naturen kan man undertiden se, hvordan hvirvelringe dannes. En cigaretryger kan blæse røgen ud og forme den til ringe. Ved fabriksskorstene og damplokomotiver kan man nogle gange se, hvordan røgen fra skorstenen bliver til en røgring.

 

Magi-og-metafysiske-kræfter-27-Erik-Ansvang

 

Ved de forsøg, Henry Kjellson var med til, gjaldt det først om med sikkerhed at kunne fremkalde en energi-ring hver gang. Ved hjælp af salmiak-røg kunne ringene gøres synlige. Hvirvelkanonen var ca. 10 cm i diameter, og efter en del forsøg fandt man frem til, hvilken længde, der var nødvendig for med sikkerhed at skabe en ring hver gang. Længden var ca. 1½ gange diameteren. Dette stemte tilsyneladende overens med de tibetanske trommers forhold mellem længde og diameter. Hvirvelkanonen var lukket i den ene ende og åben i den anden, som var rettet mod målet. Lige inden for den lukkede ende var der anbragt en lille sprængladning, sædvanligvis i form af en tændsats. Tændingen foregik ad elektrisk vej. Når skuddet gik, hørtes der i nogle sekunder en hvinende lyd, hvorefter målskiven blev slået i stykker af hvirvlen, da den nåede sit mål. Hvis en stolpe blev anbragt tæt op til den horisontale hvirvelbane, fik hvirvlen gennem påvirkning fra stolpen – eller mere populært sagt – gennem opbremsning af den ene side af ringen, en afbøjning i sin bane og fortsatte i en ny retning. Den nye retning viste, at stolpen udgjorde banens brydningspunkt, og at brydningen foregik i stolpens retning. Ved lav højde blev hvirvlen efterhånden trukket ned mod jorden, og det ændrede ringplanet fra lodret stilling til vandret, når den ramte jorden. Hvirvlens ringplan var altid vinkelret på bevægelsesbanen.

To hvirvler, der blev udsendt efter hinanden, så ud til ligesom at lege med hinanden. Den forreste hvirvel udvider sig ved påvirkning fra den bageste. Samtidig formindsker den sin hastighed. Den forreste hvirvel påvirker den bageste sådan, at den dels formindsker sin diameter (trækker sig sammen), dels øger sin hastighed. Snart kiler den bageste sig gennem den forreste. Så snart den er kommet igennem, udvider den sig og mindsker sin hastighed, hvorefter den, der nu er bagest, trækker sig sammen, øger sin hastighed og kiler sig gennem den forreste. På denne måde fortsætter de med skiftevis at gå igennem hinanden, indtil energien ebber ud.

De skabte hvirvler kunne ikke få nogen praktisk betydning, fordi deres bevægelse fremad ikke kunne komme over 1/4 af lydens hastighed, og det var i overensstemmelse med Helmholtz' hvirvelteori. Under forsøgene kom hastigheden aldrig over 80 m i sekundet.

Artikel-Magi-og-metafysiske-kræfter-Erik-Ansvang
Download-fil: MAGI & METAFYSISKE KRÆFTER - Erik Ansvang


Artikel-Magi-og-metafysiske-kræfter-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: MAGI & METAFYSISKE KRÆFTER