Bag ved instrumenterne var der opstillet et par hundrede præster, og bag hvert instrument stod en række på 8 muligvis 12 personer, næsten ligesom egerne i et hjul, der havde sin aksel i stenblokken. Dog var der en bemærkelsesværdig undtagelse, for skråt bag ved den lille midtertromme var der kun en højerestående præst foruden Jarl selv, mens Jarl optog den første film. Præsterne, der næsten overdøvedes af den forfærdelige larm fra instrumenterne, sang eller råbte en monoton remse, måske et mantra eller en besværgelse. Om disse ekstra præster var til stede for at give hele foretagendet et religiøst præg, eller om de faktisk hjalp til med en slags parapsykisk kraftkoncentration, eller om de var med for at lære eller afløse de præster, som efterhånden blev trætte, var Jarl ikke klar over.

Når arbejdet med at blæse i trompeterne og slå på trommerne begyndte, varede det mindst 4 minutter, før der skete noget. Det tog så lang tid, at Jarl blev nervøs for, at han ikke havde film nok til at filme hele forløbet. Men derefter, og alt efter som slagtakten øgedes og intensiveredes, løftede stenblokken sig langsomt og begyndte at vugge fra side til side, hvorefter den steg op, idet dens hastighed accelererede. Blokken skulle tilbagelægge 400-500 m, før den nåede sit bestemmelsessted, og selve løftet op til nedslagsstedet varede godt halvdelen af den tid, der blev brugt til at sætte stenen i bevægelse.

Den første filmoptagelse blev foretaget fra et sted bag ved midtertrommen. Jarl bemærkede, at fra denne position så banen ud til at tage en lige bevægelse opad, og derfor optog han en film til denne gang lige fra siden − dvs. vinkelret på stenblokkens bane. Jarl fik derved et billede, der viste en tydelig parabelform (krum bane) hos kaste- eller løftebanen. Løftet foregik i nordøstlig retning. Der var fuldstændigt vindstille, og luften var kølig og noget tør.